Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie I. 203
ansee juridiske Smørerier med, der have til Hensigt at hindre
dem fra at sætte samme igjennem. Regjeringen gav ogsaa denne
Anskuelse en formel Bekræftelse ved at affatte Suverænitetsakten
særskilt for Norge og ved at erklære ved Kongelovens Publication
1709, at den var given „fra Norge som fra Danmark." Selv
have Normændene ikke overdraget Kongen Suveræniteten for
sit Vedkommende; det er kun, med selvtiltagen , aldrig i Norge
lovlig erkjendt, Myndighed, skeet ved en dansk Rigsdag. Nor
mændene troede stedse, at det var i Egenskab af Norges Konger,
og for dets Vedkommende, Oldenborgerkongerne sluttede Trak
tater, der havde Afstaaelse af norske Provindser tilfølge, og
som Danmarks Konger at de afstod danske Provindser, eller
foretog sig Noget, der nærmest vedkom Danmark. Skaanes, Hal
lands og Blekings Afstaaelse var Normændene saa ligegyldig som
Esthlands eller Lieflands; og omendskjøndt de ikke kunde be
gribe, hvorledes det kunde gaae til, at de maatte betale Legen
efterat have vundet den med al Honnør, faldt det dem dog aldrig
ind, at dette Forunderlige skede for Danmarks Skyld1. Det var
i Folketroen altid den gamle gode Norges Konge, som gjorde det,
ophøjet over Daddel, men ikke over Ulykken, nåar Svensken
blev ham for strid dernede i Danmark. Uden denne Tanke om egen
Selvstændighed, skulde Normændene ikke have viist denne utrætte
lige Beredvillighed til Kamp og denne Tapperhed i den, som har
givet dem deres Krigerhæder. Ogsaa i Haldens Luer flammede
den Uafhængighedsaand, som dikterede Eidsvoldgrundlovens første
Paragraf.
Denne Streg skal betyde, at nogle Aar hengaae, hvori Landets
tænkende Patrioter, sørgmodige over Universitetssagens og de
øvrige Folkeønskers Skjebne, isolerede, uden Understøttelse af
Folket, som bedækkede de krigdrønende Have med sine Skibe,
ikke lade nogen mærkelig Yttring af norsk Uafhængighedsaand
komme tilsyne. Jo mere et Folk er sat udenfor en ødsel Naturs
Skjød og under sin egen Flids haardførere Opdragelse, jo mere
har dennes heldige Udbytte og Omstændighedernes Begunstigelser
1 „Nous sommes forcés de reconnoitre que I’honneur a été pour beaucoup
dans la Constance de cette fidélité politique." {Carl Johans Brev til Kron-
prinds Oscar som Norges Vicekonge.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
