Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 297
afdelinger, i denne snefulde Vinter ikke lidet forøgede Nor
mændenes Overlegenhed, uagtet Armeen, med Hensyn til sine
Fornødenheder, ja selv til Ammunition, var i en høist maadelig
Forfatning. Ogsaa var det den almindelige Mening, at Sagerne
kun vilde gaae ilde, om Februar og Marts, siden Armeen dog nu
var trukket sammen, gik hen med Sværdet i Skeden. Og uden
en saadan Hensigt kunde man ikke forklare sig den stedfundne
Sammendragning af Armeen paa en Tid, da Sverrig hverken
kunde eller vilde angribe, og da alle en Hærs Nødvendigheder
vare saa vanskelige at tilvejebringe i et Land, Danmarks mis
tænkelige og selvkjærlige Politik aldrig havde tilstedet noget Depot,
og hvori det, med en ligesaa systematisk Statskløgt, havde gjort
Sit til at holde Agerdyrkningen i Dvale. Da et Feldttog paa en
saadan Aarstid og i en saa snefuld og streng Vinter, nåar det
ikke strax antog Angrebets Karakteer, dog kun syntes lidet ud
førligt, vakte dette Foretagende, som ogsaa var uforklarligt siden
det hedte, at der var „Fred i Norden", rigtignok ogsaa Mistanke
hos Mange om, at det havde til Hensigt, at Armeen endelig
skulde faae en vis forhen mislykket Plan 1 til at gaae, nemlig at
udraabe Prindsen til Konge. Men hvad den saa egentlig var,
virkede det baade ufordeelagtigt paa de Klogeres Omdømme om
Prindsregentens krigerske Dygtighed og nedslaaende paa Menig
mand, at pludselig en stor Deel af de søndenfjeldske Tropper
hjemforlovedes indtil videre, for, som det hedte, ikke at fortære
Beholdningerne, men tydeligt nok fordi den første Plan med deres
Sammenkaldelse var bleven opgivet. Generalmajor Staffeldt, som
ellers siden 1808 havde det bedste Navn i Armeen, vakte allerede
da den første Mistanke imod sig, fordi man nævnte ham som
1 Man erindre her Moderne af ste Jan. og 16de Feb. 1814 (Se I H. S. 234 og
250). Vigtigheden af det sidste fortjener maaskee, at samtlige Mødende nævnes.
Foruden de forhen nævnte, bestod dette Udvalg af Kammerherre, siden Stats-
raad, M. G. Rosenkrantz, den daværende danske Statsministers Broder; Konfe-
rentsraad og Amtmand, siden Statsminister, Sommerhjelm; Kontreadmiral Liitken ;
Generalmajor, siden Generallieutenant og Statsraad, Haxthausen; Oberst, siden
General, Arenfeldt; Etatsraad, siden Statsraad, Falbe; Generalauditør Bergh;
Grosserer, siden Statsraad, Tank; Stiftamtmand Thygeson; Amtmand, siden
Statsraad, Jonas Collett; Foged, siden Statsraad, Poul Christian Holst; hvilke
tre Sidste endnu leve. Rosenkrantz, en Mand af ægte norsk Oprigtighed, var
Den, som, da Sverdrup havde kuldkastet Kongeplanen, antydede en Sammen-
kaldelse af Nationens Deputerede og de andre Forholdsregler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
