Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
forsøge at faa Biskop Bech og Karsten Anker til at gaa over til denne
Mening.
For dem, der besøge Stedet, kan det være interessant at vide, at
denne Samtale og Scene forefaldt i Hjørneværelset paa nordre Side af
Søileforhallen, og at det tre Maaneder efter skede i samme Rum, at
netop Sverdrup, som RigsforsamUngens Præsident, tilbød Kristian Frederik
Kronen. Da Sverdrup kom ud til de Andre, der vare forsamlede paa
den anden Side af Forhallen, omringedes han strax af dem, og med
Glædesyttringer hørte de hvorledes Prindsen var bleven omstemt. Han
opsøgte derpaa, efter Aftale, Bech og Karsten Anker. Ben Første, hvis
Meninger altid gik i særdeles rummelige Gjænger, blev let bragt tilbage
fra sin Vildfarelse; men Anker, der var En af dem, om hvem man kan
sige, at de ere bedre Royalister end Kongen selv, blev ved sin.
Det vårede ikke længe — Klokken var mellem 6 og 7 — før Prind
sen traadte ud. Han lod først sin Sekretær, Etatsraad v. Holten, op
læse Fredstraktaterne imellem Danmark og Sverige og Danmark og Stor
britannien, Frederik Vites aabne Brev om Norges Afstaaelse samt en
Intimation til dette Dokument. Efter atter at have omtalt sine paa
Throndhjemsreisen erhvervede Erfaringer om Folkets krigerske Stemning,
opfordrede han ForsamUngen til at yttre sig herover, hvorpaa Alle be
kræftede, at han ikke heri tog feil af Folkets sande Mening. Navnlig
garanterede Peder Anker med Fyrighed for Befolkningen paa sine be
tydelige Ejendomme, hvis Antal han opgav. Prindsen gjentog da sit
navnkundige Løfte, at han, efter denne Erfaring, havde besluttet sig til
at være uadskillelig fra Norge, og udbad sig de forsamlede Herrers Be
tænkning om hans Forhold til Riget og om hvad der var at gjøre, og,
da Ingen strax svarede, navnUg Dhrr. Juristers.
„Hvad mener f. Ex. Herr Rosenkrantz?" spurgte Prindsen denne Mand,
som langtfra hørte til hans Enthusiaster.
Rosenkrantz traadte da frem og yttrede, at der vel ingen Tvivl kunde
være om, at Nationen ikke vUde kalde nogen Anden til sin Throne end
Prindsen, som den allerede skyldte saameget, men at han ansaa det for
PUgt mod Hs. Høihed, mod Folket og sig Selv, uden Tilbageholdenhed
at erklære, at Prindsen under nærværende Omstændigheder ingenlunde
kunde beraabe sig paa nogen Arveret. Folkeretten vUde krænkes der
ved. Frederik den 6te havde for sig og Arvinger frasagt sig Riget; men
videre end dertil kunde hans Dispositionsret over Nationen ikke gaa.
Kunde nu en Prinds, paa Grund af sin Arveret, gjøre disse ophævede
Rettigheder gjældende, da maatte Konseqvencen blive, at Norge maatte
ogsaa fra Ejeren kunne bortskjænkes til Sverige. Uden Folkets Kald
kunde Prindsen derfor ikke optræde som Norges Konge, hvorimod dets
eenstemmige Ønske visselig var, at han vUde vedbUve Styret, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
