Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 11
Rest af Dag. . . . Nogle Sekunders Tysthed, og — Præsidenten
oplæser af Konstitutionskommitteens Protokol:
„§ 1 : Kongeriget Norge er et frit, uafhængigt og udeleligt Rige. Dets
Regjeringsform er indskrænket og arvelig monarkisk".
Det er Konstitutionens Program ; det var i Korthed baade Kon
stitution og Manifest. Og da denne Punkt allerede den 16de
April var antagen som Grundsætning , skede ingen Motion, saa
§’en uforandret vedtoges.
Præsidenten fortsatte :
§2: Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige
Religion. Alle Religionssekter tilstedes fri Religionsøvelse , dog ere
Jøder fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget".
Mellem første Punktum og sidste Komma i denne Paragraf
sad der dog endnu et mildt menneskeligt Hjerte i Ordene alle
Religionssekter tilstedes fri Religionsøvelse", men Sekretæren,
Christie, foranledigede først den, for vort Land rigtignok uvæsent
lige, Indskrænkning deri, at dette kun skulde gjælde for de kriste
lige Religionssekter, og siden er det, under Paragrafens Redak
tion, ganske revet ud af den.
Nogle foreslog, at Ordet offentlige" i første Passus skulde
udgaae, og navnlig mente Wulfsberg, at det kunde være nok, at
den lutherske Religion erklæredes for i Almindelighed" at være
Statens Religion. Hount fandt, at Slutningen af andet Passus
ikke vel kunde forenes med den Tolerants og Humanitet, som
indeholdes i Begyndelsen deraf, og formeente, at der burde
gjøres en Undtagelse for Jøderne — en Mening han ogsaa
havde yttret under Grundsætningernes Antagelse. Christie gav
derpaa Diskussionen en bestemt Retning ved at oplæse følgende
Proposition :
I en liden Stat, hvor der ikkun er taalt en eneste, nemlig den
evangelisk-lutherske, Religion, hvor der ikke er store Stæder, som kunne
ventes at trække Fremmede i Mængde til sig, og hvor Indbyggerne ere
fyrige og have en levende Fantasi, bør fri Religionsøvelse, efter min
Formening, ikkun tilstædes de kristelige Religionssekter. For Staten
kan ikke ventes noget betydeligt Gode derved, at übehindret offentlig
Gudsdyrkelse tilstaaes alle andre Religionssekter; derimod kan stor
Skade befrygtes deraf. Det Nye behager blot fordi det er nyt; den
Eenfoldige, som ikke bryder sig om, ligesaalidt som han formaaer, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>