- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 5 : 1843-1845 /
240

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Og for det Tredie er det under vor nærværende svære Myntfod,
og især paa Østlandet saa nær Sverige, neppe tænkeligt, at noget
somhelst Jernværk vil kunne drives. Imidlertid — Fossen ved
Værket og dets Beliggenhed er jo prægtig, Egnen er rig paa
Metaller, og det paa forskjellige 1 , et Fund kunde jo gjøres, en
Spekulant, der, samlede det Adspredte, kunde jo komme, 2 og et
Pengesystem, der, istedetfor at fremme industriøse Udviklinger,
hemmer dem ved sin spartanske Tyngde, om end denne er af
Sølv, bærer jo Omvæltningen i sit Indre? — altsaa, hvo veed,
om Marsovne endnu ikke kunde komme til at ryge der udenfore
Hovedbygningen ? Hamre til at afbryde Stilheden om Stedet, denne
Stilhed, som gjør, at Maaltrosterne elske de høje Bjerge derom
og Dortheenbuskens dunkle Graner saa høit?
Men i Eidsvollbygningens Historie maae vi ikke glemme, at
den to Gange har huset Norges Karl Johan: den ene Gang, da
han i Sept. 1818 opdrog til Nidaros til sin Kroning, den anden i
Høsten 1835, da han havde befaret Jåmtlandsvejen. To Flag
stænger paa Gaarden erindre endnu om dette Besøg. Bygningen
stod da øde; men møbleredes i Hast af de Omkringboende til
Modtagelsen af en Gjæst, der begyndte sine Velgjerninger mod
Norge med at bekræfte Normændenes store politiske Foretagende
paa Eidsvoll. Kristian Frederik slumrede ikke sikkrere under det
samme Tag i 1814, Normændene ønskede ham ikke sødere Hvile
og saligere Drømme, end de ønskede Karl Johan allerede i 1818
og nu 17 Aar senere, efterat de endnu saameget bedre havde
lært ham at kjende.
Det var den samme Aften, netop i Øieblikket da Kongens
ædle Skikkelse, belyst af Bøndernes Fakler, forsvandt i Vesti
bulen, modtagen der af den engelske Værts Befuldmægtigede, at
Nedskriveren besluttede at gjøre Alvor af at forsøge at faa Kon
stitutionens Fødselssted ud af Fremmedes og i Nationens Hænder.
Tanken gjorde ham taus imellem det jublende Folk.
Alle Vinduerne straalede den Aften. Bygningen traadte ligesom
pludselig ud af sin Forglemmelse. Den næste Aften var den
1 I 1815 udbragtes der 2400 Pd. Bly og 57 Lod Sølv af en Grube i Mistbjerget
ved Gaarden Stensby. Hvormeget Guld, der kom af Guldværket, er ikke værd
at nedtegne ; men Kobber gives der dog i Aasstrækningen hvor Lysjø Kobber
værk har ligget. I 1783 foretoges endog noget til Dannelse af et Geværkskab
for at drive Ertsanvisningerne i Eidsvoll Sogn.
2 F. Ex. en Mosait.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-5/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free