Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.332
idet Forraadet bestandig voxer, fordi Naturen aldrig kan ud
tømmes.
I samme Forhold, Menneskene ikke have levet afsondrede, har
Kulturen udviklet sig. Dens Urhjem er de tidligst velbefolkede
Lande, Eufrat-, Ganges- og Nilsletterne ; og i de menneskevrim
lende føniciske og græske Kommunalstater skjød den tidlig i en
saa fager Blomstring, at Paradoxen, at Nutidens europæiske Stater
neppe har naaet den, mere end engang har ladet sig høre fra
Lærde, som blændedes af dens Glands og derfor vare blinde for
sin egen Tid. Men denne lærer dog tilvisse, at den staaer paa
Oldtidens Skuldre, og saaledes er høiere, at dennes Kulturgevin
ster ikke ere gangne tabt, og at dens Spor ikke optrædes paany
i en Cirkelgang, men fortsættes paa den endeløse Bane mod
Fuldkommenheden. Individerne, Folkene døe; men Slægten er
udødelig, og opgiver ikke den Plads, den engang har vundet, de
Mærker, den engang har antaget. Engang udtraadt af Naturstan
den eller af en lavere Kulturgrad, er ingen Tilbagegaaen mulig.
Den engang erhvervede Kultur er det karakteristiske Mærke, det
moralske Fysiognomi, en Nation antager. Ligesaa bestemt som
dens fysiske, gjenkjendes den i Folkets Tænke- og Levemaade
og Institutioner ligesom dets fysiske Typus mangfoldiggjør sig i
dets Millioner. Undertrykkelse og andre Ulykker kan bevirke
en Tilbagegang hos det enkelte Folk, som saaledes gjentager de
mange tilsyneladende trøstløse Skuespil af en Kulturs møisomme
Fremspiren , kraftige Væxt , blomstrende Kulmineren og hurtigt
henvisnende Forgaaen; men den modne Sæd er allerede afrystet:
den Kultur, det havde, er ved Efterlignelsesdrivten bleven Erob
rerens Bytte, eller Naboers, som indfinde sig paa de øde Tomter
ligesom Udflytterne fra Israels Riges paa Juda Riges forat blive
monotheitiske Samaritaner, og berøves saaledes ikke Menneske
slægten i det Hele. Babylonierne og Ægypterne kunde blive
Persernes Slaver , men ikke i sine Handelsstæder og hævdede
Agerland Nomader paany. Deres Stater kunde forgaae, men
Perserne lærte mere under Babylons Erobring, end at skatte dets
Purpur og hængende Haver, og China indforlivede hurtig i sin
Kultur sine tartariske Erobrere. Stedse blev Kulturens Basis
videre ved ethvert Forfald. Ruinerne af dens hist og her ned
brudte Tempeltinder bleve ikke liggende , men reistes paany i
herligere Mindesmærker om den rastløse Menneskeaand. Hellas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
