Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
disse Udviklinger. Selv Forfinelsen, som ved mange latterlige
Særegenheder, der skeje tid fra det Naturlige og Hensigtsmæssige,
har afgivet Skingrunde for det Modsatte, har sin Grund i natur
lige Følelser. Eva var ikke gammel i Paradiset før hun tænkte
paa Figenbladet, og Verdensomseilerne traf kun faa Insulanere
under de hede Zoner, som ikke kjendte Beltet. Høflighed eller
Erkjendelse af Andres Fortrin eller blotte Menneskeværd er, lige
som Ærbødighed for Alderdommen, en naturlig Følelse, og findes
selv paa et lavt Kulturtrin; men det er Despotismen, gjennem
ført i sine Konsekventser igjennem Stænderne, som har gjort den
saa overdreven hos Chinesere og Japanesere, Raae Folk, som
f. Ex, de nordamerikanske Indianere og Beduinerne, lægge ved
vigtige Leiligheder megen Værdighed og Anstand i Tale og Op
førsel for Dagen; og den samme Utvungenhed og Naturlighed i
Anstanden kræves af høi og sand Kultur. Kun ydre Omstændig
heders Accumulation , Hindringerne for denne Udvikling bragte
Blodet til at bruse, Udviklingen til at standse, forvildes og bryde
som Strømmen mod Stenene. Og saaledes indtraadte da Vild
heden saaledes som vi kjende den, ikke Uskyldighedens, upara
disisk i Paradiser. Ikke fra Cains Hjerte kom Mordslaget først
og oprindeligt, men fra Konflikter imellem Brødrenes Interesser,
fra en Reflexion over ulige Kaar, over Lykke og Ulykke, som
denne Nummer To af Jordens Tænkere ikke kunde klare. Men
hin paradisiske Uskyld hår ethvert Barn. Den overveiende Ten
dents til ad gode Veie at blive hvad det kan, skinner igjennem
dets milde Træk, Men Livet tillader ikke, at det gaaer saa stille
og vel til. Det opdrager Barnet, som Vinden opdrager den unge
Misteltein af en Rogn til Slankhed og Myghed, under Farer for
at knækkes eller kroges. Det har en anden og kraftigere Op
dragelse end den, hvortil Hjertet har Tilbøielighed, og hvis bløde
Træk hurtigere udslettes. Ligesom Menneskeheden, gjennemlever
Mennesket en Vildhed, som Lidenskaberne tatuere; men under
det formørkede Aasyn, selv under en Forvildelse, som ikke vil
ophøre, findes hin prototypiske Tendenz til en Udvikling ad
blidere Veie end dem, Mennesket har maattet gaae, ad bløde og
yndige som Edens Stier. Det er den, som fremsvulmer i den
taarebristende Vemodssky, som ofte uvilkaarligen fylder Tyran
nens Øie. Den forsvinder aldrig ganske; den synker tilbunds,
og kan sees i klart Veir. Det ophøiede i Nordamerikanerens,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
