Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Brugen af Ord og Vendinger. Digteren har her især Anledning
til at vise sit Herredømme over Sproget.
Disse Egenskaber ved den lyriske Poesi vise sig især i Oden.
Da den er Begeistringens Udgydelse og kun en ophøiet Gjenstand,
det Sande, Gode, Store eller Skjønne, kan begeistre, er alt
Usædeligt og Lavt ja endog det Komiske udelukket fra Oden.
Digteren behandler i den sin Gjenstand enten med sædeligt Alvor,
og da have vi den didaktiske og sentimentale Ode, eller med
hellig Begeistring (Hymnen) eller med sandselig Heftighed (Dithy
ramben).
En mindre stærk Følelse udtaler sig i Sangen, der er af ligesaa
mangfoldig Art som dens Gjenstand (aandelig Sang eller Psalme,
samt verdslig Sang, saasom Nationalsange , Krigssange, Barne
sange, Selskabssange, Kjærlighedssange, Sørgesange eller Minde
digte, Drikkesange, Sømandssange o. s. v.) Versarten er des
aarsag simplere, omendskjøndt den ofte tåger en høiere Flugt i
enkelte Strofer; og saaledes nærmer den sig Oden. Stundom
antager ogsaa Sangen dramatisk Indklædning (Vexelsang), hvilket
især er Tilfælde i Kantaten eller Høitidssangen. Da Syngbarhed
er en Egenskab, som kræves ved Sangen, synes Rimet at være
den nødvendigere end det er for Oden, der paa Grund af sit
vægtigere Indhold beiler mindre til Ørets Behag end den. I ingen
Sangart træder Rimet og i det Hele det Formelle overvægtigere
frem end i Kanzonen og endnu mere i Sonetten, der i sin Bygning
er en Slags Kunstdreier-Efterligning af deslige i det Italienske
og andre sydromaniske Sprog, som især ere skikkede derfor.
Disse Arters rolige, bløde Tone og den Vidtløftighed i Udtrykket,
som er dem egen i Modsætning til Odens kraftige Korthed (Odens
Lakonismus) gjøre dem især skikkede for Lidenskabens Resigna
tion og i det Hele for Betragtningen. Disse Gemytstilstandes
sædvanligste poetiske Udtryk er dog Elegien (Klagedigtet). Som
ethvert lyrisk Digt gjengiver denne Digterens subjektive Følelse,
men ikke umiddelbart som Odedigteren, men stedse med en om
stændelig, udpenslende Rolighed, der ikke forsømmer noget Træk,
som kan bidrage til Fuldkommenheden af den Skildring af hans
Gemytstilstand og Stilling for Øieblikket, som han vil udkaste.
Det er Betragtninger over hans Følelser, ikke disse selv i deres Ud
brud, som den elegiske Digter udtrykker ; og da den igyder Liden-
skaben ligesom en Balsam af Rolighed, fremkomme de blandede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
