Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen V. 21
kongelige Sekretær blev endog kjed af sin Elisa inden hans Kre
ditorer vare blevne kjede af at underholde dem begge. De to
forhenværende Elskende flyttede fra hinanden, og den sidste
Foræring, han gjorde hende, bestod i Forudbetaling af et Kvartals
Leie for det Værelse, hun nu herefter skulde beboe — alene.
0, havde hun stedse kunnet forblive det! Men under hendes
eget Hjerte bankede allerede et andet, og snart maatte en Vugge
have Plads ved Siden af Mamsellens Seng.
Trangen forøgedes ; vant til at sidde med Hænderne i Skjødet
var hvert Middel til at erhverve Brødet paa en ærlig Maade
hende modbydeligt. Efterat det stakkels Barns Fader efter mange
Vanskeligheder havde befriet hende for Omsorgen for dets Op
hold og indløst det paa Fødsselstiftelsen, ilede hun med fordoblet
Hurtighed frem paa Lastens og Fordærvelsens Vei. I Kongens
Have og paa andre offentlige Promenader overgik hun alle andre
i Pragt og Flitterstads. Der var ingen Udhaler i Stockholm, som
ikke vidste hvem hun var, ikke vidste hvor hun boede. Under
dette Tidsrum af hendes Liv befandt hun sig i et Slags Velstand
men dette Tidsrum var kort.
En vederstyggelig Sygdom stødte hende nærmere til Afgrundens
Rand, men uden at standse hendes Udsvævelser, indtil Politiet
gjorde en Ende derpaa og skaffede hende Plads i et Hospital.
Udkommen herfra gik hendes Digten og Tragten alene ud paa,
at begynde sit forrige Levnet paany, men Armoden hindrede
hende fra at vise sig i en Klædedragt, som kunde anstaae Folk
af en vis Stand og Vilkaar og — hvad der var endnu værre ! —
Sygdommen havde ødelagt hendes Ynder: Øiestenens blaa Be
dækning var langtfra saa mørk som de tykke Poser under Øinene ;
forsvundne vare Kindens Roser; den lille skjelmske Grube var
gaaet tabt i den magre indfaldne Kind. I denne Forfatning var
hun afskrækkende ; og naar Nogen indlod sig i Samtale med
hende i Mørket, blev hun med Afsky og Foragt bortviist ved
det første Glimt af Maaneskinnet eller ved den mindste Lysning
fra Gadelygten.
Nu blev hendes Forfatning græsselig; hun frøs og hungrede.
Fremtiden syntes ikke at tilbyde hende andet Valg, end en Gade
feierskes modbydelige Bestilling, Tugthuset eller Selvmord.
Den sidste Udvei var den, som hun foretrak, fordi den paa
eengang gjorde Ende paa al hendes Usselhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
