Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Maleren vil have, kan gjærne være forfalden, skimlet og ludende
som om den med Tagskjæret vilde undersøge sine egne Grund
volde (om de gives); men Digteren vil, om han endogsaa troer
at give den en Ærværdighed ved at kalde den gammel, have
forudsat, om han ikke siger det, at den er vel vedligeholdt, reenlig
og pyntelig indtil en vis ejendommelig Ynde — kort, at den skal
vise, at der boer Dyder indenfor den.
Der var i Olaf Tryggvasons Tid eller før en simpel Mand
nordenfjelds, som hedte Thorkil, siden kaldet Turefrost. Han
elskede en fornem Mands Datter, som han ikke maatte faae.
Kjærligheden var stærk fra begge Sider, og en vakker Dag vandrer
Thorkil afsted med sin Pige ved den ene Haand og en Øx i den
anden; thi over Dovre stevnede han, indimellem Fjeldryggens
hidtil übetraadte Dale, der altsaa henlaa som Ødemarker, hvor
Øxen nok kunde behøves. Og der ryddede han da, og byggede
sig og sin haandtagne Viv en Hytte. Men hvor raa denne Hytte
end kan have været i sin Bygningsmaade (skjøndt Laftingen
ganske vist ogsaa da var bekjendt) hvem kan tænke sig den
hæslig eller ureenlig, naar Tiltro til Alfader, Mandhaftighed, Om
tanke og Kjærlighed boede der?
Thor Hovland var en Huusmands Søn; men hvem kan tænke
sig hans hæderlige Pallask ophængt i en Svinesti af en Stue?
Digteren Edvard Storm elskede en Dølegjente. Hytten, hvorfra
hun var, maa have samstemmet med de Yndigheder, som gjorde
saadant Indtryk paa ham.
Dyderne tilvirke sit eget Ydre, sin egen Skal. Uagtet alle
Lasternes Kunster for at etterligne den, bedrages dog ikke
Kjenderen d. e. det klartseende Menneske.
Ingen skamme sig da ved at boe i en Hytte, naar den bærer
Præget af at menneskeværdige Egenskaber boe i den ! Og det
sees med et eneste Blik. Før man kommer indover Dør
tærskelen, ja over Pallen, kan man vide enten man kommer ind
til Mennesker eller til Sviin. Ingen skamme sig ved at boe i en
Hytte ! Fra Hytter ere mange herlige Mennesker udgangne. Fra
en Hytte udgik Wilhelm Tell med Buen paa Skuldren og be
friede sit Fædreland. I en Hytte boede Niels Justesen til han
fik undertvunget under Plogjernet Hitterøens barske Natur; da
byggede han sig Huus og satte Sølvkanden til Munden, Land
huusholdningsselskabet havde sendt ham. len Hytte fødtes Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
