Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen V. 57
Tyrk, som stod hos og som havde været Kaptaincns Fange, var
bleven godt behandlet af ham og frigiven, gjenkjendte ham og
kastede sig strax ned for den Befalende og bad om Naade for
ham. Men man agtede ikke derpaa. Tyrken tilbød sig at kjøbe
Fangen for enhver Priis; men forgjeves. Øjeblikket, da Kanonen
skulde fyres af, var nær — da omfavnede Tyrken Franskmanden,
sluttede sig fast til ham og tilraabte Kanoneren: Brænd løs!
Jeg vil døe med min Velgjører, hvis Død jeg ikke kan forhindre!"
Det omstaaende Folk, som havde seet og hørt Alt, blev derved
saa rørt, at det med Magt befriede Fangen.
Hvilken Følsomhed! Og det var dog ogsaa en Tyrk.
KAST AF HVOR BAKKEN ER FOR BRAT!
Kneiken brat,
Hesten mat,
Lasset svært,
Hjulet tvært,
Hesten staaer,
kan ei længer,
Øret hænger
Svangen gaacr.
Kast da af
under Bakken!
Gud, som gav
Liv til Blakken,
Dig udstyred,
stolte Mand,
med Forstand
til at maale
hvad vel Dyret
mægter taale,
samt et Hjerte
til at dele
Dyrets Smerte
uden Mæle.
Mangler dette,
bør man sætte
Dyrets Herre,
ei hans Hest,
for en Kjærre
som et Best.
Lad saa trække
Kneiken op!
Svøben dække
til hans Krop!
Han, som Hjerte
eller Tanke
ikke har
for den Smerte
Dyret bar,
bør man banke
übeskaaret
med Gevalt,
og i Saaret
sprænge Salt.
Da kanhænde
Han erkjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
