Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
dom, mange Børn og anden uforskyldt Elendighed, er det jo
Menighedens Pligt at hjælpe ; og i detmindste i vort Land vil det
være paa det nærmeste uden Exempel, at En, der virkelig vil
arbeide, skulde ganske mangle Brødet. Den anden Aarsag til et
saa fortvivlet Skridt, nemlig Mangel paa Æresfølelse lader sig
derimod snarere tænke. Den kommer nemlig for en stor Deel
af Mangel paa Oplysning, og en planmæssig frivillig Tyen til
Strafanstalter finder næsten altid Sted hos Personer, som før
have været straffede og som ere saa sløve og dybtsjunkne, at
de kun bekymre sig om, for Resten af sine Dage at føre et Liv
som Dyret, der drives fra Krybben til Arbeide og fra Arbeide
til Krybben. Men hvor vilde man ikke i Almindelighed tåge
feil af den Fattige, om man troede, at han ikke veed at sætte
den rette Priis paa Friheden og Frihedens Ære? Mangel paa
denne ædle Følelse er kun Undtagelser, Undtagelser, som kun
findes i Forbrydelsen og den dybeste Elendighed. Og selv i en
Armod paa Grændsen af denne findes Frihedskjærligheden i sin
oprindelige, for Normænd saa naturlige, Styrke, og i sin ædleste
Skikkelse forener den sig med Følelsen for Ære og med den
stolte Bevidsthed af Ærlighed og Retskaffenhed. Og da naar
den Fattige kan gjøre dette klart for sig, da er Armoden ikke
Elendighed, ikke den Elendighed, som er Synden saa nær og
som kan gjøre Mennesket til Dyr.
Mellem vore Arbeidere ere de, der befatte sig med det gro
vere Muurarbeide de, som synes fattigst. De ere Daglønnere,
og som oftest desværre Folk, der ikke tænke paa Vinteren naar
de om Sommeren have Arbeide. Men netop mellem disse traf
jeg engang paa en Mand, der midt i sin Fattigdom syntes at
have en klar og glad Bevidsthed om hvad det dog betyder at
være en fri Mand. Han arbeidede paa en privat Bygning, hvor
ogsaa nogle Slaver vare beskjæftigede med at vælte Stene til
Grundmuren o. s. v. Slaverne vare netop komne tilbage til Ar
beide efter deres Middagshvile, som begynder Kl. 11, da Muur
arbeider Hans Jakobsen havde sat sig hen under et Skuur for
at spise sin Middag. Den var simpel nok. Han sad der alene
med sin Sild og sit Brød; men jeg har seet Folk spise Steg og
Pudding med surere Miner end Hans’s vare. Silden var fortæret
og nu maulede Hans Brødet ovenpaa.
Knap Middag idag, Hans", sagde jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
