Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
han fremstod i sin Mandoms Blomsteralder som Menneskehe
dens Lærer, talende med Fattelighed, saa at han gjorde de høje
ste Sandheder indlysende endog for de Enfoldigste — med Viis
dom og Skaansel, saaat han bestandig indrettede sin Tale efter
Tilhørernes Fatteevne og Tarv — med en Inderlighed og Hjerte
lighed, saaat de Ord, der kom fra hans Hjertes Inderste ogsaa
gik til Tilhørernes Hjerter — med den Kraft og Frimodighed,
som er Sandheden egen, og hvormed han rolig angreb enhver
menneskelig Vildfarelse, og übekymret lærte de guddommelige
Sandheder ; — og endelig, naar vi nu høre ham talende med den
Høihed i Tanker og Udtryk, som opløfter Sjelen over det Jor
diske og over Manglerne, og — somom det var de høje Himles
eget Sprog — opfylder os med Ærbødighed og Begeistring for
det som er Helligt og Evigt og Guddommeligt ; og naar vi nu
høre og see ham, den Uforlignelige, talende midtimellem Fiende
skarerne som Den, der havde Myndighed og med guddommelig
Majestæt, med hvilke Følelser af Ærbødighed for Guds Veje og
Taknemmelighed for hans Miskundhed og Kjærlighed til Jesum
maae vi ikke tænke os Gudmennesket i Vuggen, i Krybben, som
maatte tjene til Vugge?
O jeg seer det søde Barn, de store blaae Øine, Smilet og de
mod Moderen oprakte Arme!
Men hvoraf har jeg dette Syn uden af de Menneskens Børn,
jeg har seet? Ja, Fædre og Mødre, eders Spæde ere yndige som
Jesusbarnet og endnu en Tid uskyldige som dette. De ligne hin
anden som de ganske spæde Fugleunger, skjøndt af forskjellige
Arter. Men bi lidt! snart viser sig Forskjellen mellem Jesusbarnet
og Menneskenes Børn. Nogle af disse vise sig som Gjøge, d. e.
de røbe et lavt, utaknemligt Gemyt; Andre som tyvagtige Skjærer,
iilsindede Hauker o. s. v., medens dog, Gud være lovet, mange
Børn strax røbe et bestemt godt Gemyt, som der skal meget til
at fordærve.
Men det kan Opdragelsen. Den kan baade forbedre hine og
fordærve disse. Og blot Forsømmelse i Opdragelsen er hertil
nok. Som Gartneren giver Agt paa Plantens Hjerteblade, maae
Forældrene derfor lægge Mærke til de første Udviklinger af
Barnegemyttet og derefter indrette Opdragelsen — Opdragelsen,
der kan gjøre Djævle eller Engle af Menneskebørnene.
Men mistvivl ikke, ømme Fader og Moder, om at den vil lykkes !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
