Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
fra Skibet indledede en heel Række af Lignelser, hører til det
andet Slags af Frelserens Lignelser, og gaaer ud paa at vise,
især Apostlene, den Skjebne, der ventede den nye Lære.
Hvor træffende, hvor sand denne Christi Lignelse er, vil enhver
Dag i Livet, ethvert Blik i Eders eget Indvortes og paa Eders
tilbagelagte Bane, og enhver lagttagelse af Verden lære Eder . .
Ja, skuer tilbage til Eders henrundne Liv! og Held Den, der
seer Minderne om gode og ædle Handlinger lyse frem i Erin
dringen, og hvis Bane var som Høstens, der skrider frem over
Jorden, rystende sit Horn over Arm og over Riig, mens den
gyldne Sæd bølger i dens Fodspor! Han vil vandre glad frem
ad; thi hans Hjerte vil blive fuldere og mere begjærligt efter
at udøve de ædle Handlinger, hvis Besværligheder for ham kun
ere som Høien, fra hvis Top en herligere Udsigt aabnes, og hans
Død er Arbeidsmandens Søvn, der indslumrer paa sit Dagværk.
Han vil da kunne sige: Herre! ikke ved jeg om din Sæd hos
mig faldt i god Jord; men jeg har bestræbt mig for at Intet skulde
gaae tilspilde; thi jeg vidste at Du var en nidkjær Herre, der
vil høste hvor Du saaede!"
Den, derimod, som ved at see hen paa sin tilbagelagte Vei,
seer de Gjenstande, som i Lidenskabernes Sejers-Øieblikke og
igjennem Sandsernes glimrende Christal, syntes som herlige Blom
mer og dyrebare Skatte, nu kun som visne Stråa i en Ørk, hvor
Minderne om lastefulde Gjerninger stikke frem som spidse mørke
Klipper — Ham ville vi beklage og opmuntre til Haab, hvis han
angrer, og bistaa ham til Forbedring, saa at hans Liv maaskee
endnu kan vorde som Dagen, der var mørk og skyfuld; men —
en Vind reiste sig, og Aftensolen randt, og Regnbuen steg straa
lende mod Himlen til Forsoning, eller ligt den Mands Vaar-Virke,
der først saaede naar hans Naboers Grøde stod høi paa Marken ;
men — Herren var naadig og velsignede hans Ager, vel med færre
Fold end Naboens; men dog med flere end han kunde vente.
Ved denne Leilighed er det, at Jesus første Gang indklæder
fast hele sin Tale i Lignelser. Og han ender dem med dette
kraftige Tilraab: Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!"
— især rettet til Apostlene, hvis Øren maatte være de aabneste.
Men da de endnu vare uvisse om Betydningen, udlægger deres
Mester selv sin Lignelse i alle dens enkelte Led, begyndende
saaledes : Eder er det givet at vide Guds Riges Hemmeligheder, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
