Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.134
kende sit Hverv paa et Bjerg, hvorifra formodentlig det pragt
fulde Jerusalem og Omegnen var at skue, besluttede end yder
mere ikke at benytte sig af verdslig Magt, af de Jordens Mæg
tige forat give Frelsen Seir; ja besluttede, Selv i Ringhed og
Armod, übekymret om Rigdoms Flitter og om at forbause Mæng
den ved den blot ydre Glands, at sørge for sit ophøjede Kalds
Fuldbringelse.
Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene" siger
Jesus, idet han saae i sit Hjerte Visheden om det høje Maal,
Gud havde sat ham; men skulde det opnaaes, da maatte al hans
Stræben udelukkende være henvendt didhen; det taalte ikke Ad
spredelsen i at arbeide ogsaa for det jordiske Velvære. Og hvil
ken salig Fred opfyldte ikke Jesu Sjel, da han saaledes, saa
værdigen, havde betegnet sig sit Maal, sin Vei tilMaalet; og da
han saa samvittighedsfuldt havde forberedet sig til Vejen ? Djæv
elen forlod ham", d. e. alt Uvist, alt Vaklende faldt bort af hans
hellige Meed. «Englene fremkom at tjene ham", d. e.: Visheden
fremtraadte klar for hans Sjel om hvad han havde at gjøre ; han
følte sig styrket til at gaae Alt, selv Smertens Død, imøde, han
følte sig oplivet af en hellig Aand, af en himmelsk Kraft, han
følte sig i fuldeste Maade gjennemstrømmet og besjelet af den
salige Fred med Gud og med sig Selv — denne Følelse uden
hvilket intet Stort bliver udrettet. Han reiste sig styrket, bero
liget, opmuntret, sejervis fra sit ensomme Sæde og gik, tilhyl
lende sin guddommelig Styrke, med det blideste fordringsløseste,
sagtmodigste Væsen, frem iblandt Menneskene, frem til sin Daad,
til Frelserværket.
Som i enhver enkelt af de Dyder, Jesus lærte, han selv var
det fuldkomneste Mønster, lærende altid i Gjerning som i Tale,
saa er og dette Optrin i hans Liv, jevnført med den haarde, men
desto sejerfuldere, Kamp han førte med Dødsfrygten i Gethse
mane, frugtbar paa de herligste Lærdomme.
Thi se, du haarde Synder, som, uden at agte din Salighed et
uroligt Øjeblik værd — det Øjeblik, du skulde anvende til at
betragte med Anger din Sjels Tilstand — og Du, Lasternes Træl,
som har gjort Synden til Vane, til din anden Natur — hvilke
Ord i vor dyrebare Bog tugte dig mere end disse vort Evange
liums? Lader du af at friste Herren din Gud? Hvilken Vane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
