Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
lille Høide faaer du da endnu videre Udsigt: du skal see dine
skjønnere Herligheder, dine uforkrænkelige Ejendele udbredte
gjennem Evighederne.
Vaager og beder — siger Mesteren, — at I ikke falde i Fri
stelseV Led os ikke udi Fristelse; men frels os fra det Onde!
lærer Mesteren os at bede. — Gud frister aldrig til det Onde;
men alene til det Gode: forat prøve, øve og styrke vor Dyd,
vor Hjertestyrke til det Gode. Dersom ikke Ondt og Forførelse
fandtes i Verden, saa vilde ikke Dyden kunne vise sig i sin Her
lighed, og nogen frydefuld Bevidsthed om at have bestaaet i
Kampen vilde da ikke falde de Gode tildeel. Dog vil der være
en Tid, da alle Mennesker have undergaaet og omsider, gjennem
mange og svare Tugtelser, bestaaet Prøverne ; og da vil kun Godt
findes i Verden, da skulle Alle fryde sig i Bevidstheden om ikke
at have bukket under i Kampen, men bestaaet denne omsider
ved Hjælp af den sande Religion. Det tilsyneladende Onde, som
imidlertid findes og stundom synes at herske i Verden, de Fri
stelser, som gjennemkrydse vort Liv, maae derfor ikke forvilde
os. Dette er dog uundgaaeligt, saafremt vi ikke tidligen sørge for
at skaffe os noget Fast at støtte os til paa denne Vandring.
Denne Støtte, som er os saa uundværlig er rigtige Grundsæt
ninger, sande Begreber om Ret og Uret, det fuldkomne Kjend
skab til Pligterne, til Hvad vi skulle gjøre og lade, som Religionen
giver os.
Da skulle vi ikke begaae den Dumdristighed at klage over
Guds Verden — da skulle vi ikke vurdere Forførelsen ander
ledes end som det tomme Luftlys, der svæver over Sumpene og
kun kan forlokke den Vildfarende, men ikke Den, som føler den
faste Vei under sig — Da skulle vi vinde stedse mere og mere
Styrke, saa at tilsidst ingen Fristelse kan faae Bugt med os; ja
da skulle vi omsider saameget stærkere afskye Lasten, som Fri
stelsen er lokkende og overtalende — da skulle vi fyldestgjøre
Sandheden af
det Prøvestykke, som er ene besværligt
at hade det Onde, foragte det ærligt.
Dog — sørgelige Tanker! — hvormange Mennesker er der ikke,
som kjende tilfulde disse Religionens vise Advarsler, og dog falde
i hver Fristelse? Men naar besluttede de at følge dem?
0, endnu sørgeligere Tanke! der gives Mennesker, som vide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
