Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 155
Modet, Pligten sætter da Kræfter i Virksomhed, som lamslaae
Ulykken og Faren og Skrækken.
Men Frelseren — hvilket opløftende Exempel giver han ikke
Verden paa Rolighed og Hengivenhed i Lidelser, efterat han
havde betvunget sin Dødsfrygt? Han forudsiger sine Disciple
hvad der vilde skee, at Han nu ved Lidelser skulde bekræfte sin
Lære. Han tåger Afsked med Dem, i hvis Hænder Han havde
overantvordet denne at udbredes, og arvgiver dem et Sindbillede,
der paa den ædleste, simpleste og kjærligste Maade skulde for
binde alle den sande Kirkes Børn. Og siden, da i Nattens Stille
Frygten overfaldt ham, beseirer han denne ved en inderlig Bøn
til sin himmelske Fader, saaat hans Mod og Hengivenhed forblev
urokket under de forsmædeligste Pinsler og Dødskvaler; thi —
som Psalmisten siger — hos Gud var hans Frelse og hans Ære.
Hans Styrkes Klippe, hans Tilflugt var i Gud."
Ja i disse Øieblik, da Frelseren tolker sine oprigtige Venner
den vemodige Glæde, Han føler ved at samles med dem for sidste
Gang før Prøvelsens og Skilsmissens Stund, da han tåger Afsked
med dem og, takkende Gud, indstifter det christelige Erindrings
maaltid, viser Han sig saa virkelig stor og ophøiet og saa gjen
nemtrængt af sin Læres Hovedbud, Kjærlighed, at enhver sand
Christen, ved at læse og tænke sig dette rørende Optrin, maa
gjennemtrænges af Taknemmelighed og Beundring for det Reen
guddommelige, Frelseren her viste, ikke ved Beviser paa sin
guddommelige Kraft, men ved det uopnaaelige Mønster paa om
fattende Kjærlighed, Blidhed og Hengivenhed, som er den umis
kjendelige Characteer i den Fest, Han da indstiftede, nemlig det
christelige Forsoningsmaaltid.
Vi see her Frelseren liig Faderen paa Dødsleiet omringet af
sine Børn: han hemmer selv Taaren, at ikke Disses skal rinde,
og giver dem Trøst i Gjensynet hisset. Dette er ogsaa den sorg
fulde Trøst, som Frelseren giver Apostlene, sigende: jeg skal
ikke mere æde af Paaskelammet med Eder, førend det bliver
fuldkommet i Guds Rige," og jeg skal ikke drikke af Viintræets
Frugt, førend Guds Rige kommer," d. e. først naar I, til hvem
jeg har overantvordet min frelsende Lære har udført Eders Hverv
paa Jorden og udsaaet min Sæd, skulle I vende tilbage til evigt
Samfund med mig; thi dette er sidste Gang før min Død og Op
standelse, at I have mig imellem Eder, og jeg grøer nu," beretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
