Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 175
den Himlens Velsignedes, som er givet Magt over Levende og
Døde til at afvælte Byrden! Ensom skal han vandre om. Det
christne Tempel skal ikke være ham noget Brødrenes hellige
Samlingssted, hvor de afvælte Dagenes Byrder. Hans Sorger
skulle ikke lettes; Hans Glæder ikke deles. Fremmed skal han
være i Kirken og i Verden, der har knyttet sig til denne. Han
forlanger jo at være alene? Christus, der er hos Mennesket,
naar Verden og Alt dens forlader det, maa jo ikke være med
ham? Ulykkelige Menneske! mon du ikke engang skal føle
Trangen til Hans hjælpendes Nærhed, naar Syndebyrden er voxet
dig ret tung paa Hjertet ? mon du ikke røres af en Smerte, naar
du vandrer forbi det christne Tempel og hører den fromme Sang
der og seer Menneskene at udvandre derfra med et skinnende
Haab i sine Aasyn, eller naar du maaskee selv der tilfældigviis
hører Christus tale endnu igjennem sin Tjener som i hine Dage :
kommer til mig Alle I, som syge og sorgfulde ere ; jeg skal give
eder Lise!" — Ak — du kan vel kvæle det for en Tid, men det
skal dog opstaae i din Sjel dette Spørgsmaal: er ikke dette sagt
som til mig Selv? thi er jeg dog ikke syg og sorgfuld? Men da
— overvei da dette Spørgsmaal med Alvor, hvorledes det ret
er med dig, og besvar det med Sanddruhed; thi da er det Christus
— han som du forstødte — Christus selv, som kalder dig, det
forvildede Faar, tilbage i Hjorden.
Men det er ikke disse Haardnakkede alene, som synde imod
Christi Hyrdetroskab. Ogsaa den Letsindige, der kun i Nødens
og Angestens Stund inderlig anraaber hans Nærværelse, og kun
da søger Trøst i hans Religion, der har nok deraf for Alle, for
synder sig derimod. Christus lod sit Liv for Sine. Men Disse
skulle ikke engang lade en liden Vinding, en fornøjelig Stund
for Christi Skyld, omendskjøndt den, naar Christus og vort Højere
har Krav derpaa, og den dog ikke gives, bliver Synd. Men saa
snart deres Himmel mørknes, ja da speide de med Taarer, om
de ikke kunne see Frelserkorset etsteds i dens Skyer, da søge
de Ham i hans Tempel og opbygge i deres Hjerter smukke
Templer for ham af herlige Ord, men Ord der ligne Sandet i
Flugten — da søge de Kristi hellige Nærhed i Naadesmaaltidet,
og sige: dette kunde ikke Mennesket undvære, denne nøjere
Forbindelse med Gud og Christus end Mennesket selv kunde
give sig den — o nu er min Sjel reen og let som Fuglen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
