Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 183
Men disse Beklagelsesværdige, hvis sygelige og nedbrudte Helse
er enten en Vuggegave af Alstyreren eller en uforudseelig Til
skikkelse, som han har behaget at give dem — Disse skulle vide,
at deslige Onder ofte kunne vække eller styrke Menneskenes
Sjelekræfter, idet Sjelen vænnes til at virke med færre Midler
og til at undvære og til at beherske sit Legeme. Disse skulle
vide, at de flygtige Stunder medføre ogsaa mange høje Glæder,
som de kunne nyde, og at ialfald den Stund er liden, hvori
Glæde eller Lidelser skulle sees — og at det snarligen stunder
til en Forløsningens Time, da det nedbøjede og usle Legeme i
Graven, paa Dørtærskelen foran sin himmelske Faders Huus,
skal føde en Sjel, hvis Arvedeel er Herlighed og hvis Bopæl skal
vorde Salighed — da der for den Glædes Skyld ikke mere skal
tænkes paa den Nød", og da den forudgangne Frelser atter skal
sees, ja gjensee dem, som havde Bedrøvelse, saaat deres Hjerter
skulle glæde sig i en Glæde, som Ingen dem skal fratage!"
Da skulle vi som Jesus træde i vort Skib" — og dette Skib
skulle de sidste Bræder være — og Englevinger skulle udspænde
sig som Seil, og Haabets Anker skal den Snekke bære, og Kjær
lighedens Blommer skulle omkrandse Stavnen — og vi skulle fare
over det lille Dyb, vi saa ofte daarligen grue for — og vi skulle
komme til vor Stad — til den hvor Faderens Huus med de mange
Værelser ligger i. Men der skal ingen Værkbruden møde os paa
sin Seng; men Engle skulle vi see hvilende i Udødelighed paa
sine Himles Høje; og det Legeme, vi engang elskede saa i Støvet,
skal synes os der det ligger som usle og værkbrudne Lemmer.
Og det skal forekomme os somom disse pludselig reiste sig i
Kraftens Fylde, da der i Dødsstunden tilsagdes os af en kjendt
Stemme vær frimodig Søn! dine Synder ere dig forladte!"
Og der, der hvor Ingen bespotter eller tænker Ondt i sit Hjerte,
der skulle vi dog erkjende det som en større Velgjerning, som
et herligere Under af Barmhjertigheden, at der siges dine Synder
ere dig forladte", end det Under af Livets algode Ophav, at han
giver nye Kræfter og siger til Den, der lægger de trætte Lemmer
i Graven: stat op og vandre — og vandre videre gjennem Him
lene. Da skulle vi vide, at Menneskets Søn havde Magt paa
Jorden at forlade Synder — da skulle vi være opstandne og
gangne hjem til vort Huus. — Da skulle vi beundrende prise
Gud, som har givet Mennesket en saadan Magt, at det baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
