Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 205
Midlerne til at lindre Dødens Rædsler ere disse, at vi eje en
god Bevidsthed paa vor Sotteseng om at vi efter vor Stilling
redeligen have stiftet alt det Gode, som vi kunne, samt Tanken
om at vi aldrig skulle forlades af denne Bevidsthed, men at den
som et signende, til Himlene ledende, Haab, skal følge os gjen
nem Grav og Død.
1) Den Retskafne skaber sig jo et godt Navn, hvorved han
efter sin Død endnu lever imellem Menneskene. Han bliver æret
efter Døden, uforglemmelig, agtet, elsket. Og det er jo vel og
saa for Eder en Herlighed, ligesaa skjøn som at blive omtalt
med Ære paa Historiens Blade, at eders Børa og efterladte
Bekjendte stedse omtale eder med Ærefrygt, stedse anprise
eders Mønstre paa Ærlighed, Flid og Standhaftighed i det Gode?
Ved et saadant Navn virker man da ogsaa Godt selv efter
Døden.
Seer derfor, værer samvittighedsfulde Forældre, opdrager eders
Børn ved Lære, Formaning og Exempel i Herrens Tugt, og eders
Minde skal være Dem uudsletteligt, og I skulle alleroftest i eders
Himmel sande, at Herren velsigner den Retfærdiges Æt igjen
nem Ledene!
Seer derfor — værer Fædrelandets virksomme Venner, og
eders Minde skal være den kraftigste Spore for Efterslægten til
lignende Veldaad ! Værer I, skjøndt selv ei mægtige, dog Sorgens
Trøstere, Ulykkens Hjælpere, den Nedbøjedes Opreisere; og I
skulle see den Haarde og Übarmhjertige at blues og forandres,
ja at blues og forandres selv efter eders Død, naar han tænker
paa hvorledes I levede og døde i Fred derfor, hvorledes I trø
stede og hjalp og bleve trøstede og hjulpne derfor i den Stund,
da I trængte dertil — i Dødens.
Og denne Tanke ved at være christelig retskaffen har jeg
selv udstrakt de gode Virkninger af mit Liv efter Døden" —
skal ikke den være en Trøst i Døden, og Dødens Rædsler tabe
sig for Sjelen, saaat kun dens Smerter blive tilbage for Le
gemet?
2) Men endnu kraftigere til at formindske det Skrækfulde ved
Døden end Tanken om ved sit blotte hæderlige Ettermæle at
kunne fortsætte en gavnlig Virksomhed, er Bevidstheden om, at
selve det Gode, man har stiftet, ikke forgaaer med Ens Død.
Hører vel saaledes det Gode, den flittige, ordentlige og rede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
