Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 231
her er Hovedmeningen — an at tjene Dyden og Lasten paa
eengang? Verden, Menneskene see skjævt til og kalde os med
rette svage og upaalidelige, om vi dele vor Tjeneste, den Nid
kjærhed, den Kraft, som vi have lovet Een heel; vort eget Hjerte
taber sin Fred, om vi deri parre onde Lyster og gode Tanker,
og Guds Lov fordømme os, om vi vakle i at følge den; thi den
taler tydeligt nok, og kan ikke ved sin egen Skyld forfeiles. Be
sværger derfor hverandre, at vi maae forblive den Herre tro
faste, for hvis Aasyn Forældrene indbare os tidligen og svore
høitideligen ! Betværger hverandre, at forvise alt hvad der er i
det Ondes Tjeneste : Uredelighed, Uvidenhed, Gjerrighed og alle
disse, som dog ere det Onde trofaste, som de ere tingede til,
mens Vi ofte ikke ere det Gode trofaste, som vi svore os til.
Eller er det ikke saa, Du, hvis Dage vanke mellem Ondt og
Godt, du Letsindige, der synder leende, du Svagsindede, der
synder grædende, Du der for Gods, Æresbevisninger eller for
føriske Ord hengiver dig i det Ondes Sold? og hører du disse
Ord uden at du bliver sørgmodig i din Synden, tilmode som den
forlorne Søn, som den bebreidede Troløse?
Dog — selv uden at være Nogen af Disse — hvor maae vi
ikke nedkaste os for den strenge Herres Aasyn nu i hans Huus,
hvor Sandhed kun bør tales, og bekjende vor svigefulde Troskab?
Eller tør Nogen af os staae frem og sige : hvert Øieblik af mine
Dage — dem Du gav — var dig viet, nidkjære Gud ! ja ligesaa
vist som at du betroede mig dem? Overfoer aldrig en mørk
nende ond Tanke den Redeliges Forsætter? Forglemte den Gode
ikke? — ja selv paa Dagen, da han lovede? Helligede altid
fromme Ord den Gudfrygtiges Læber? Blussede ikke Vreden
og Sandseligheden og Egennytten i Øieblikke selv i det Øie,
der jevnligen saae andægtigen mod det Høie, mod Herren? O
hvor er vor Dyd dog svag, vor Redelighed uredelig, at vi maae
kalde dem, hos hvem alle disse Spor af det fremmede Aag dog
saaes Gode og Guds Tjenere!"
Forstaae I dette, Brødre? Eller gives der en Menighed, der
er uvidende om, at den omslutter om det samme Altar haard
nakkede Forbrydere, der aabenbart tjene et andet Herredømme
end Guds end det Godes, og letsindige Syndere og Redelige, der
forglemme i enkelte Stunder?
Mennesket er et Væsen sammensat af de mest uligeartede Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
