Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder.284
to, og Vaaren var der og med den min umaadelige Længsel ef
terat faae mig en Hytte og en Rek Jord. Men hvor skulde jeg
med nogle faa Hundrede kunne faae nogen anden Leilighed end
en Arbeidsmands Hytte? og hvor var den at faae? Nu vel da,
saa lei da for iaar, tænkte jeg — for paa Landet vilde jeg; og
fik jeg da Avisen fat og red afsted den tredie smukke Dags, en
Søndags, Formiddag til en averteret Leilighed paa Østkanten af
Byen. Den var mig meget for dyr. Mismodig drejede jeg min
Hest om ad den samme Vei jeg var kommen. Tømmen hang
slåp paa Halsen. Jeg hørte og gloede efter Lærkerne og tænkte
med dyb Bedrøvelse paa at jeg maatte opgive mit Haab om en
Hytte og en Flek Jord af en Kohuds Størrelse. Brunen gik saå
ledes hvor den vilde, og jeg vaagnede først af mine Betragtninger,
da den Linjedandser af en Hest trippede nok saa net over en
halsbrækkende Klop ude i en af de Smaagader, som føre til
Gamlebyen. En ikke saa liden Fos bruste nemlig nu under Klop
pen og vakte mig af mine Drømme."
Nu, sagde jeg til Veslebrunen, kan du gaae saa vakkert, saa
gaa hvor du vil. Og saa gik det da udover til Gamlebyen. Hum
lenes Surren i Piletræerne dyssede mig atter ind. Ak hvor yn
digt Alt var! Da jeg kom til Broen blandedes den med Lyden
af Sangen fra Kirken. Det var altsaa ikke Middag endnu, og
saa lod jeg da Brunen gaa videre.
Jeg henfaldt atter i mine Tanker, hvorimellem den jeg fandt
fornuftigst gik ud paa næste Dag at ride op imellem den fjer
dinglange Forstad Saugene og banke paa Døren til hver Hytte,
jeg taxerede for omtrent den Sum jeg havde, forat spørge Ejeren
om han vilde sælge. Pludselig vaagner jeg af Brunens Skraben
og Pusten. Han var standset ved en Slusk, som laa grue tvert
over Vejen og sov. Men Vejen rak heller ikke længer end netop
did. Jeg befandt mig paa et Fiskerleje, som kaldes Grønlien og
ved den øverste Stue, et lidet Stykke op paa Ekeberg. Hvilken
Udsigt over Fjorden og Akershuus og Byen og Landet! Man
kunde see Maridalsfjeldene. Og Musiken hørtes saa tydeligt
over fra Fæstningen. Og her paa denne Plet laa en Hytte, en
Hytte af ægte Sort, liden og skrøbelig i høieste Grad, saa jeg
kanske kunde blive dens Ejer naar jeg bød ret drøit og kontant.
Brunen skrabede Liv i dens Ejer for Øieblikket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
