Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Hassel-Nødder.
Lommen til Vallø Saltværk, som jeg skal forpagte sammen med
vor gamle Kammerat Lassen og Værkets Forvalter."
Hohoho! Skaal paa det!"
Nu ja, vedblev jeg; man maa tåge sig noget til. Jeg har for
mit Tilskud tillige faaet det Tilbud at faae et godt Logis og en
Seilbaad til min Disposition hele Sommeren over. Jeg tør da
nok stryge Kysten langs engang nedover til dig. Du husker den
gang vi To alene tog en Seiltuur ud paa Byfjorden her og lode
saa staae til til Moss fordi Vinden var god?"
Jo da fik vi s’gu Skibskost ovenpaa, da vi efter tre Dåges
Forløb kom paa Skolen igjen. Jeg husker det nok — den for
dømte Strøm i Mossefjorden, som vi maatte roe opimod, og
Bjørnebærene, som vi maatte leve af til vi kom til Drøbak —
Vim saa og Fisk tilaftens — den Himmelstorm om Natten, som
vi ikke vidste enten var mod eller med — og saa den rasende
Seilads Dagen efter. Jo jeg husker det nok. Men har Du læst
Morgenbladet idag?" lagde min Ven til ganske gelassen.
Det var netop det jeg vilde see før jeg tog afsted igjen".
Der staaer Noget til dig fra din Uven i Eidsvoll."
Jeg greb Bladet som en sulten Hund river et Been til sig. En
gammel Departementsmand, som pleiede at tilbringe noget over
den halve Formiddag hos Louis, havde allerede vel saameget
Fingre paa det som jeg ; men med et om Forladelse," hvori der
laae al Bestemthedens Knurren, fik jeg det dog. Død og al
Ulykke!" udbrød jeg medens røde Skyer brøde frem paa Panden
— Han kalder mig en Løgner, om jeg vover at sige ham noget
paa. Det maa have Svar paastedet, ja saasandt jeg lever! Den
—! Gargon! to Glas Portviin af samme Slags." Skyerne bleve
rødere. Jeg krammede Bladet og slængte det paa Bordet. De
partementsmanden greb det med et ondskabsfuldt Grim. Skaal!"
sagde jeg idet jeg stødte an med skjælvende Haand, rød i Pan
den, bleg i Ansigtet. „Skaal! Jeg maa afsted."
Betænk dig!" sagde min Ven. Hvem bryder sig vel om hvad
en Mand af hans Rygte siger?"
Netop en slig En skal ikke vove det. Adieu!"
En Lap Papiir, Pen eller Blyant," stønnede jeg nogle Minutter
senere til Morgenbladets daværende Redaktør. Jeg fik en Blyant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
