- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 7 : 1844-1845 /
319

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hassel- Nødder. 319
Dampskibet nær, begyndte Kanaljerne at hviske sammen; men
hvoraf jeg dog hørte, at de antoge mig for en Franskmand.
Jeg begyndte at ahne Uraad og spurgte:
How much?" Hvormeget?
Five Shillings!" svarede den Nærmeste.
n Too much! For meget!" raabte jeg, der langtfra havde engelsk
Mynt nok tilbage til at kunne afsee halvanden Daler til denne
Fart paa en kvart Miil eller saa. „/ am no Frenchman! lam
a Norvegian, by God!"
You are a Frenchman. But Frenchman or not, we set you
to Land again, Sir!" sagde Kjeltringen ganske rolig, og hans
Kammerad begyndte alt at anduve.
Jeg var i deres Vold. Fem Shillings, netop mine sidste, paa
Tiljen, og Faldrebet fat!
Før jeg fortæller det franske Sidestykke, vil jeg skildre hvor
ledes jeg ombord virkelig blev holdt for en Barbar fra det høje
Norden.
Hvad der var at see fra Skibet af, Spithead med Flaaden, Øen
Wight, Portsmouth, Landskaberne var tilligemed Veiret saa her
ligt, at jeg besluttede at anvende de faa engelske Smaapenge,
jeg havde, til at forhøje min ensomme Glæde med en Flaske
Porter til min Pibe Tobak og ikke til at skaffe mig et Natteleje
paa anden Plads.
Der sad jeg da hjertelyksalig, skjøndt jeg nok mærkede paa
den forbispadserende elegante og rige Verden, åt man betrag
tede mig som en raa Person, fordi jeg neppe var kommen om
bord, før jeg rekvirerede at drikke og begyndte at dampe af et
lidet Monstrum af en Pibe. Mit Haab var det dog, at man, paa
Grund af mine Briller og sorte Klæder, vilde antage mig for en
tydsk Student, skjøndt disse langtfra havde det bedste Ord.
Da jeg syntes det blev lidt kjøligt, forlangte jeg for de aller
sidste Pence et Glas varm Toddy, tændte en ny Pibe, og saae
derpaa med uformindsket Glæde Synene udenborde, de mange
Seilere, det henblegnende England og det mig omgivende Publi
kum lige modig an. Af Trods nippede jeg endog oftere til Glasset
og dampede stærkere end jeg ellers vilde have gjort.
To lange bruunfjæsede Personer paa første Plads, i side hvide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-7/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free