Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder. 327
XXII. VISIT HOS PETER ANDREAS HEIBERG.
Jeg tog ind i Hotel du Havre fordi gamle P. A. Heiberg boede
der. Men det var en lei Gammelmand.
Vær saa god at komme nærmere og at sidde ned," sagde
han fra sin Sofa. (,Nu ja, sid der!"
Men sad man saa der, saa sad man fast som en Flue i en
Edderkops Væv; thi man kunde ikke blive ham kvit for alle de
Historier, især fra hans Tid i Danmark, som han fortalte.
Kl. 12 var han begyndt med dem, KL to skulde Værten følge
mig til Palais royal. Den var allerede Trekvarteer paa 2 og jeg
fortvivlet over den Masse af kjedsommelige Anekdoter, som lod
til at være tilbage, da han ved visse Personer havde anmærket,
at han skulde komme til dem siden.
Jeg vred mig paa Stolen, jeg saae til Vinduet; han lod som
om han intet mærkede, skjøndt han dengang ikke var Hindere
end at han selv paa mit Ansigt maatte have kunnet læse Over
mættelsen.
Endelig beslutter jeg at sønderrive Væven, idet jeg tåger mit
Uhr op og bliver stirrende paa det. Jo ganske rigtigt det gik,
det gik allerede midtover Totallet med baade Langviseren og
Kortviseren. Hvad betyder det, min Herre?" spurgte han studs.
Jeg sagde ham hvor jeg havde bestemt mig hen til Klokken to.
Saa gaa!" sagde gamle Heiberg (og jeg syntes at han tyggede
et Fandenivold" imellem Gummerne.) Gaa kun, naar De fore
trækker at see Palais royal for hvad jeg kan fortælle Dem."
Jeg tøvede ikke. Heiberg tilgav mig aldrig. Han var en Grav,
som gjemte paa Alting, en gammel Æske fuld af Snurrepiberier
og Nag.
XXm. GULDGRUBEN.
Ak, Madame, ak Mademoiselle!" sagde jeg med en ynkelig
Stemme til Moderen og Datteren i Huset, da jeg kom ned i
Stuen en Morgen i den første Uge i Paris; der er hændt mig
en stor Ulykke. Jeg maa forlade det velsignede Paris om ganske
kort, for jeg savner endeel Penge, vist 100 Franks, om ikke flere."
Begge sloge Hænderne sammen og skrege over sig, saa Værten
kom til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
