Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Hassel-Nødder.
Siden af en gammel Kones Bord paa Kaien ligeoverfor Institutet,
hvor hun solgte gamle Bøger og Mynter.
Jeg havde just afkjøbt hende et Udet Oktavbind i Pergament
af franske Memoirer, hvori jeg til min Forbauselse havde fundet
et Par Anekdoter fra Regentens Dage, som jeg havde læst i
Heibergs nysudkomne ..Erindringer" skulde være oplevede af
ham og hans gode Venner Gregoire og Talleyrand. Jeg siger
at det forbausede mig — nei det forfærdede mig paa Heibergs
Vegne, af den Grund, at han i Indledningen skriver, at, om hans
Erindringer ingen anden Interesse maatte have, saa garanterer
han dog helligen for at de i Alt have Sandhedens.
Jeg sprang op af en maliciøsk Glæde, og derved faaer jeg lige
overfor mig, i et Hjørne af Institutets Gitter, see Toppene paa
to Turbaner. Didover altsaa.
Det var to marokkanske Jøder, som falbød alskens Smaating,
Tobakstøi, Knusk, smaa Speile o. s. v. Altsaa Skakkerjøder —
ja Skakkerjøder; men tag du ærbødig din Hat af, christne Gros
serer eller Præst, for disse herlige Patriarkfigurer og Apostelaasyn
— ja Apostelaasyn herlige som Rafaels St. Hieronymus og St.
Ambrosius. De vare orientalsk klædte, men i et sortgraat Slags
Lærred; men jeg glemte ganske de glimrende Farver, jeg havde
ventet at see, for deres Personers Majestæt. Jeg følte mig yd
myget foran dem som om jeg stod for to af Menneskehedens
Stamfædre eller foran Abraham og Melchizedek, under hvis Telt
kun den ene sande Gud blev dyrket. Det gjorde mig ikke syn
derlig kryere, at de Begge lagde Haanden paa Hjertet og til Tur
banen med den artigste Forbøining. Jeg lettede høit paa Hatten.
Ja selv da de i den ydmygste Tone bad mig kjøbe en Bagatel,
følte jeg mig forlegen, men glad da jeg strax havde efterkommet
deres Ønske. Vi skiltes med en ligesaa høflig Hilsen. Havde
det ikke været for Skams Skyld, var jeg vendt tilbage forat be
undre deres Gestalt, deres hvide rullende Skjæg, det kongelige
og dog milde Aasyn, den bredryggede Pande, de langhvælvede
Øjebryn, den smukke Bronzefarve — kort Alt hvad jeg kunde
tænke mig hos en Menneskenorm. Jeg fandt det nogenledes be
gribeligt, at Mennesker af et saa oprindeligt moralsk Udkast turde
vove paa at træde frem for Alfader saa paa egen Haand med
Deistens Bronzepande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
