Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder. 349
Jeg ilede til Værtshuset i den lille antike normanniske Flekke,
som laae lige ved Hjørnet af Klippens Fod, forat faae mig en
Veiviser. Men baade Vært og Værtinde sloge Kors for sig, da
de hørte hvad jeg vilde. Robert le Diable drev ikke alene sit
Væsen der, men endog ofte nede i Byen. Virkelig saae ogsaa
Byen ud til at kunne være et behageligt Spadserested for en
Gjenganger; ja Byen saae selv ud som et Spøgelse; thi jeg har
aldrig seet noget tristere og mere gammeldags og forfaldent.
Gavlerne dannede Spidsbuer over Gaderne, og om jeg i en af
disse havde mødt Kardinalen af Bedford eller den tappre Talbot,
vilde det ikke have forundret mig. Kun med megen Møje og
en stiv Betaling fik jeg en halvvoxen Pige til at følge mig. Men
neppe vare vi komne midt paa Skraaningen opad en snever og
slibrig Sti, før hun begyndte at græde, sigende, at hun ikke torde
gaae længer, da Røvere og Zigeunere havde sit Tilhold i Rui
nerne. Og inden jeg saae mig for, gled Tøsen nedover Skraa
ningen og forsvandt.
Jeg havde nok af hende faaet en Forklaring over Spøgeriet i
Ruinerne og nede i Byen, men jeg vilde heller have med selve
Robert le Diable at gjøre end med En af de Slags Folk, hun nævnte.
Jeg var derfor langtfra let om Hjertet; men da jeg ikke havde
flere Penge paa mig end jeg kunde miste, og jeg let kunde give
Tegn til Dampbaaden ligeunder, saasom jeg hele Tiden befandt
mig paa den skarpe Klipperyg, samt først og fornemmeligst, fordi
jeg havde pralet saa ombord, saa kravlede jeg alene videre som
en ægte Tourist paa opslidte Knæer, oversmurt med Leer og
Kalk fra den slibrige Sti.
Men, Himmel, hvor blev jeg lønnet!
Der stod jeg yderst paa Randen, holdende mig i Midtsøilen i
et lille Buevindu i det yderste Taarn. Stormen hylede igjennem
de talløse Portaler og Vinduer, og Vindkastene nedborede sig i
de mangfoldige Trappegange, som vare hvirvlede saa dybt ned
i Klippen, at man midt paa denne saae Gittervinduer til Fængs
ler, og jog saa op af andre Aabninger store Kalkskyer, der saae
ud i den uhyggelige Tusmørkbelysning som flyvende Gespenster.
Men hvert andet Minut rullede Tordenen og Lynilden slog i lange
Zikzaks og da! Da laae hele Landskabet i mangfoldige Miles
Udstrækning under mig i en bleg Lysning, gjennemflammet af
Seinen, der i Krumninger og Glands syntes at være et Afbild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
