Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359Hassel-Nødder.
om, at det var min Kompagnons Randsel og at den, Gud i Him
len være lovet! endnu sad paa hans Skuldre. Ved den slæbte
jeg ham da til Baaden og bad ham holde sig fast til jeg fik
Hatten og Aaren fat, saa vi kunde komme tillands igjen. At
han ikke kunde svømme og at han havde været under Baaden
og det dybt, saae jeg til min Forfærdelse. Tregange maatte jeg
spørge om han havde Bund, før han virkelig naaede den. Men
derpaa vandrede han i Land og drog saa sporenstregs videre.
Jeg indhentede ham om Aftenen, plæderede min Sag og bad om
Forladelse. Intet Svar. I otte Dage kom der ikke anden Lyd
over hans Læber, end Tænders Gnidsel. Jeg forestillede ham,
at ingen Reisende endnu havde undersøgt Landet saa grundigt
som Han, der havde været paa Bunden af dets Hovedindsjø.
Han skar bare Tænderne, saa jeg trak om med ham som med
en olm Elefant. Jeg betragtede det som en Bod, saa jeg gjorde
det, om ikke med Fornøjelse, saa dog med Hengivenhed i min
Skjæbne. Først da jeg paa en Overgang fra Gusdal til Gud
brandsdalen spaaede ham, at han vilde enten forvride Benet
eller fare vild, om han udførte sin Trudsel at ville forlade mig,
og begge Ting virkelig gik i Opfyldelse, syntes det gamle Ven
skab at vende tilbage. Nu kjender De mit Fædreland fuld
komment," vovede jeg endog at sige idet jeg badede hans stærk
forvredne Ankel i Eddike. Der var dog altid en Gaasehudskulde
mellem os siden Mjøsbadet; og naar jeg tænker derpaa, rinder
det mig ogsaa ganske koldt over Ryggen.
XXXDC. HADELANDSREISEN.
Egentlig burde den hele Skizze hedde et Fjeldeventyr , da
dens første Afsnit holder sig i vilde Fjeldet, dens andet og tre
die lader mig træffe paa Klippehjerter og fange et Væsen, som
bar alle Mærker paa at høre de Underjordiske til, om det ikke
selv var kommet lige lugt ud af Fjeldet.
Kl. 3 en Nytaarsaften begav min Fætter Otto og jeg os med
Brunen og Pulken over Fjeldet fra Romerike til Hadeland forat
besøge en Onkel. Det mørknedes allerede i det tætte Snefog,
og da vi vare komne en Fjerding eller to op, maatte vi afske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
