Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder. 375
Statholdere, fremtrukken Officeer. Jeg mærkede snart, at han
ønskede ganske at undgaae en saa kompromitteret Landsmand
som jeg, og naturligviis tiltalede og begegnede jeg ham da som
en meget god Bekjendt. Hans vexlende Kulør, de urolige Been,
de pillende Fingre røbede i hvilken Kval han befandt sig.
Svenskerne, som udgjorde Resten af de Audientssøgendes
Halvkreds, gottede sig; men Ingen mere end den opvartende
Kammerherre. Forat give Landsmanden lidt Pusterum, gjorde
Kammerherren mig opmærksom paa et Alpemaleri, hvor Vege
tationen gik høit opmod Sneen. Men min Landsmand der,
Hr. Greve," bemærkede jeg, har i det Savoyiske kunnet spise
Apelsiner og see de sneedækte Alper. Ikke sandt, Hrr. Major?
Han nikkede og drejede sig fra.
De skal for Hs. Mts. Øine, Hrr. Major?"
Han nikkede og drejede sig til.
Det er nok, i vore velsignede Fredsaar, den eneste Ild, Hrr.
Majoren kommer i ..."
Hrr. Wergeland, behag at træde ind . . ." anmeldte Kammer
herren, og saaledes begav det sig da, at jeg første Gang kom
Carl Johan for Øine med et næsten leende Ansigt.
Ikke et Ord om det Passerede eller om at jeg strax den første
Dag havde opsøgt Datids Oppositionsmænd — Noget, som strax
var bleven Kongen berettet og havde ladet ham yttre, at jeg
maatte være en besynderlig Person, som aabenlyst søgte Om
gang med hans Fiender, skjøndt jeg nok egentlig vilde besøge
ham. Carl Johan tiltalte mig længe og med et Udtryk af Fader
lighed, som jeg aldrig kan glemme, og han gjentog sine naadige
Tilsagn, dersom jeg opførte mig sage". Men naar har jeg gjort
det? Aldrig at slutte af disse Skizzer og Bekjendelser ; og her
maa jeg lægge den Bekjendelse til, at min Fader havde stor
Ret, da han skrev paa Titelbladet af en af mine Farcer: De
sidste Kloge, Farce af den allersidstkloge, H. W."
Min Optræden 17de Mai 1833 var en temmelig djærv Demon
stration og jeg blev den Gamle. Alligevel modtog Carl Johan
mig paa det Huldrigste i 1835, ja endog strax ved Indtrædelsen
med et Udraab af Velbehag med mit Ydre. Jeg beklagede mig
over, at Departementet ikke vilde ansætte mig. Da jeg var 20
Aar," sagde jeg, idet jeg tog Skabelsen, Mennesket og Messias"
frem af Hatten, skrev jeg dette Værk til Religionens Forher-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
