Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Praem-saken.
system, fortsatte Ødelæggelser mellem Mnsker, der maatte være
mig kjære.
Det var Medlidenheds- og Retfærdigheds-følelser, det var Pligt
imod mine Sambygdinger, der i flere Aar, baade før og efterat
Staten betroede J. 0. Praem Embede i denne Egn, forgjæves
have seet sig om efter Hjælpen, og af Hvilke Enkelte endog
have grebet til at klage for Hans Majestæt Selv, der bød mig
at gjøre dette Skridt: at sætte videre Betænkeligheder tilside,
paadynge min Ungdom, der bøjer sig under Krænkelserne af
een vidtløftig Proces, med en ligesaa besværlig, idet jeg som
Menneskehedens Talsmand fremtræder som Anklager. Ja, jeg
kan vel, uden at gaae forvidt — thi min Plan var længe gjennem
tænkt og udsprungen ogsaa af dette Motiv — sige, at det var
Følelse af Pligt imod Staten, der ledede mig, da jeg, oprørt over
det Hyklende-Dumdristige i at En, der, saasandt der endnu var
Liv i hans sedlige Væsens Kjerne, maatte have en saadan Skyld
bevidsthed som Procurator Praem, turde offentligen erklære
Hvilkensomhelst for en Løgner, der kunde dadle Noget i hans
Embedsfærd, ilede med mit Angreb, der maatte føre den sene
Retfærdighed frem. Følelse af Pligt imod Staten, siger jeg, har
ogsaa ledet mig; thi jeg maatte vide, at Denne ikke kan være
ligegyldig, ja vel heller ikke i længere Tid uvidende om at et
enkelt Menneske saa skjændigen misbruger det Embede, Den
betroede ham, ligesaavelsom og, at vor paa Folkets Ønsker og
Stemning opmærksomme Regjering langtfra med Indifferenz an
seer, at en Enkelt, ved en saadan fortsat ulovlig Embedsfærd,
som den, hvoraf jeg har hentet mine Beviser imod Procurator
Praem, nærer og udvikler en Misfornøjelse hos en Fleerhed i
Bondestanden, som Denne af Uvidenhed saa let forplanter over
paa den hele Embedsstand — en Folke-tænkemaade , de gode
Borgere, der have nogensomhelst Indvirkning paa Folket, ikkun
kunne lede og afholde fra fordærvelige Udbrud, men hvortil
Statsmagterne alene kunne oprive Rødderne. Dette skeer da
ogsaa, naar Staten, saavidt det ved Retfærd og Billighed kan
skee, fremhjælper den Borger, der fremtræder for sine lidende,
til at erhverve sig Ret evneløse Medmennesker, saaat han ikke
af Armod eller af anden Kraftmangel synker under sit af Pligt
følelse paatagne Arbeide.
At Folket virkelig saaledes betragter Sagen, ja, at Folket viden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
