Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Supplement
ZOBOLAM
ET
DRAMATISK DIGT
AF
HENRIK WERGELAND
Eftcr Wergelands manuskript UB
Oslo, 584 fol. E 3. 1834(7).
FØRSTE SCENE
(Vild Strandbred i Jylland. Udenfor et ensomt Huus arbeider Moderen paa
sine Børns Klæder. To Smaabørn sidde ved hendes Knæ. Et Uveir ruger i
Havhorizonten. Satan svæver i en Ørns Skikkelse ovenover Hytten).
Satan
Vellyst? Den har dog Jorden ene:
det Mudder Skabelsen har levnet om dens Stene.
Ei Helved har dens Smerte, ei Himlene dens Sødme.
Og derfor dale Engle ned,
som tørstig Fugl til Bækken, ned i et Hjertes Rødme,
at lædske sig derved.
Men da flyer Såtan til, og Englen fangen er.
— Det glimrer henad Bækken:
det er ei Nymfeblommer, ei røvet Blad fra Hækken;
men stakkels Engels Fjer.
Bedækt med slige Fjer, med Djævle mellem Sivet
gaaer denne Vellystflom, som driver hele Livet.
Dog pladske Helgner der;
Platoner stirre til de glide ud med Foden.
Og mellem andre Vrag
Platonens Pande slaaes mod Laisens Bryst iqvag
i denne Foss, som dog skal drive Livsensfloden
og Skaberhjulets Tag.
— Se, der har atter jo en Engel sat sig ned
ved Bækken, at beruse sig i Uskyldighed!
Velan! endskjøndt du smagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
