Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Supplement
Moderen
Hm —. Jeg har min Grund
Der fløi en Ørn ifra mit Huus idag
Det saae mit eget Barn jo. Dog uskyldige
see kun det Onde mindre end det er.
Hvem saae, om Fjær den havde; ikke Snoge?
Jeg gjætter paa det Sidste, ja paa mere;
og at den sikkerlig ei fløi til Norge.
Trav du ei bort nu som en Hest!
Smyg du ei bort nu som en Orm!
Standspersonen
Jeg ei forstaaer dig.
Moderen
Heller ikke jeg.
At ei forstaae sig Selv, det er dog værre.
— Ak, Børn! Børn! Og Jeg!
Standspersonen
Du arme Kone!
Moderen
Vel! Jeg vil gnide Panden —. Ha, nu seer jeg!
Herr Greve, I gaaer feil. Her kan kun hjælpes
af Den, som vil; men ei af Den, som kan.
I kunde, men I — ak hvad Hjælp
af Den, som snuse kan af gylden Daase
og putte regelmæssigt den i Lommen,
mens Hjertesorgen slubbrer ind sin Graad?
Men Den, som vil er borte. Thi var Gud her,
da stod ei / her; men en Engel.
— Ha, slaaer det Jer? Nei — I er rolig.
Og saa er Djævlen selv i Fryd som Sorg.
Og denne eneste af Mennesker,
som vilde — han er ogsaa borte, Stakkels;
og lader Jorden seile — vee, som Skibet,
der drev — nu jamr da! — med min arme Mand,
og slængtes saa paa Tyrkestranden
— 0!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
