Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Supplement
Standspersonen
(øsende Sølvpengene i den tomme Kurv)
Se hvilken Regn at vande disse Blommer,
der kjærligt klynge sig til dig, til selv
de kunne svæve høit i Luften.
Moderen (omfavnende hans Knæ)
Engel!
Ja himmelsendte Engel, lad mig kysse
dit Støv! din mindste Flig! Ham være Ære,
som i sin Glorie samler Dunsten af
taknemlig Graad og lader Almagtsvingen
opløftes af den Svages Suk . . Ham først!
Saa Du, du Himmelsendte! Himmelsendte!
Priis Ham, som laante dig saastor en Magt.
Thi se — et Kast, og over sorgbøid Hoved
du slængte glade Aar, du Himmelsendte!
Standspersonen
De koste lidet —. Ikkun hvad du har.
Forstaaer du? Du ei meer er Ægtemage;
men Moder kun og Qvinde; jeg en Mand
og det en Riig og det en Greve . .
Moderen
Ha!
Ei Engel da! O Rædsel, jeg forstaaer —.
Og derfor mørkned du — jeg saae det nok
da, efter Barndomsvane, Herren først
jeg takked? — Rædsel, jeg forstaaer —
Du vil hvad altid Djævle ville:
men Intet er saa uselt eller herligt
hos Mennesket, at Djævle ei det plyndre,
mens Engle haansee paa det Herligste.
Standspersonen
Husk, du er Mo’er! Opfyld din ene Pligt!
Det er at være Moer. Skal Barnet døe?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
