Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Supplement
Dahl." Ligesaa naturligt som det Usædvanlige — den Handling,
der ovenfor er fremhævet — var for Storheden i Gemyttet:
ligesaa naturligt var det for Beskedenheden at skye det Used
vanlige, som unegteligt laae i at ville bekræfte en Handling mere
end nødvendigt, der maatte have den skjønneste Løn i Selv
bevidstheden, og vække Alles Opmærksomhed og Troen paa
dens Tilvær ved de Følger, den maatte have. Hvor latterligt,
om Carnot med en Eed havde villet fortælle Verden, at Han,
hvis Retskaffenhed Ingen turde omtvivle, havde stemt for Kon
gens Død! Eller om de Enkelte af lige Uafhængighed i Over
beviisningen, der stemmede anderledes, vilde med overflødige
Forsikkringer belægge Æren af at have traadt op mod den
overvældige Terrorisme!
Visselig — i Forlæggerskabet den Storhed, der er i den mest
absolute Selvstændighed i Overbevisningen, — Beskedenhed i
Tilskrivtens Forandring, i Pjecens kummerlige Udvortes; og,
vi kunne lægge til, dog ædel Stolthed i den uhyre Priis, som
fastsattes!
Men hvilken Dyd er det, som endnu lader ham æske en Com
mentær over Papegøjen af en Forfatter, der gjør Parti med
Siful i hans Meninger, endskjøndt han er ivrigere end Dæm
ringens berømte Lucifer i at opspore hans Feil? Saafremt vor
Mand ikke er af Sifuls Crossreadere, maa det være den Drivt,
der bringer Sejerherren til at forfølge sin Sejer til det yderste:
en Conseqvenz, jeg maatte beundre for meget til ikke at ad
lyde den.
Saaledes fik denne Commentær, efter Accord eller Ordre
skreven for Pressen, sit Tilvær. Men dette var vor norske Sags
nidkjære Fremhjælper ikke nok: Han maatte have en Commen
tær til for sig selv" da han ikke agtede at lade den Forfattede
trykke. Hans Ønske var en Befaling. En Commentær, for
skjellig i Alt fra denne, overraktes ham til fri Raadighed. Og
saaledes fik Boghandler Dahl Dompapen, Commentær til
Papegøjen, skreven til Boghandler Johan Dahls Behov og paa
Forlangende — af H. W.;" og Publicum denne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
