Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Supplement
gjøre en underlig Virkning paa vore ærlige Landsmænds Fornuft
og Følelse — havdes der Vished for disse den Konstitutionelle
Anonyms Partiyttringer, at Amtmand Weidemann skulde ned
lade sig til Misbrug af sin Stilling forat begunstige Sine paa
ovenanførte Maade og i den Bemærkelse nemlig, at hans For
mening skulde gjelde fremfor en bedre, og hans Meddeputerede
fortrinsviis og nødvendigen besætte Kommitteen (maaske forat
fremme hint egenkjærlige og bornerte Meed?) og til saaledes
at tåge et vist Valgslægtskab for Ret, og derved udbrede Mis
fornøielse i Thing og Folk: saa fortjente hans Fremgangsmaade
i denne Henseende at dadles, ligesaavelsom at modarbeides;
men paa aldeles løse, af Flere delte, eller af Angriberens egen
übegribelige Uforskammethed udrundne Beskyldninger, at an
gribe en hæderlig Veterans Færd i Almindelighed, og i Sær
deleshed, i Sammenstillingen med den Plads, som han i vor
gjenvundne Friheds første Dage for over 20 Aar siden indtog
imellem Nationens Mænd, at bruge hans Alderdom og, hvad der
maa være helligere, hans uigjennemtrængelige Indre, hans Vilje
og moralske Overbevisning som Vehikel for sit Angreb — dette
er Noget, som alene kunde falde en aldeles forvorpen Sjel ind.
Til Storthingets Ære tør man haabe, at deri ikke findes Nogen,
uden at han med den højeste Indignation seer en saa gammel,
ærværdig Thinghøvding, der paa det nærmeste har tjent Fædre
landet igjennem et halvt Sekulum, paa denne Maade angreben;
men ogsaa uden for Thinget maa et sligt Stykke hos Enhver,
hvis moralske Sands ei er aldeles afstumpet, fremkalde den
retfærdigste Harme. Og kan man vel finde Ord til at udtrykke
sin Harme over en saadan Forvorpenhed, en saadan Foragt for,
hvad der var alle Notioner helligt, som den der ligger i hine
Tirader, eller over det sataniske Griin, hvormed en saadan
Ironi fremsættes. Angriberen fatter Oldingens sølverhvide Ho
ved skarpt i Ø/e, — og han sparker til det! Han stiller sig hen
ved Siden af Oldingen, man kan sige i hans sidste Stund, siden
han vil aabne hans Hjerte, skjære hans Nyrer op og undersøge
Tankens Værksted, — og ledsager hans sidste Suk eller det,
som slig Behandling vel maa afpine ham, med en Haanlatter!
Gyseligt! Red. Anmk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
