Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Supplement
hvilket det ikke kan være, saa som Forf. strax derpaa finder
det velskikket i en vis Henseende, eller en aristokratisk Haan
latter. Red.
[Inns. taler om at statsråd Holsts dyktighet ikke må benyttes til at ud
brede falske og skadelige Lærdomme." Red. svarer:]
Da Hs. Exc. noksom har lagt for Dagen, at hans Grundsæt
ninger staa i Strid med Grundlovens demokratiske Princip, maa
denne Grund, som Forf. her fremstiller, bevise netop det Mod
satte af hvad den skulde bevise. Red.
[Inns. hevder at riksrettsdommen ikke kan gi ..Argumenter for, at Stats
raadens Protest var juridisk velgrundet; thi 7 af de 8 i Retten værende
virkelige Dommere stemte for Frifindelse." Red. svarer:]
Denne Argumentation beviser langt andet, end den skulde
bevise. Den beviser Dommermagtens feilfulde Organisation,
nemlig deri, at den ikke er hvad den burde være — uafhængig.
Man seer nok af Grundloven, at Konstituenterne have tænkt sig
den dømmende Magt som en uafhængig Statsmagt, men i Ud
førelsen gjort den til et Appendix af den udøvende Magt. Flere
af de tidligere Rigsretter vil sikkerligen kunne tjene til at be
vise denne Paastands Rigtighed; skjøndt det lønner ikke Uma
gen; thi for et Partie er den soleklar, men hos det modsatte
Partie gjælder Fornuftgrunde ikke, idet det støtter sig til sine
Sofismer. Imidlertid vil Redaktionen for at forebygge den Be
breidelse at have sagt noget uden Beviis, gjøre opmærksom paa,
at Rigsretten mod daværende Statsraad Wedel vel skulde faaet
et modsat Udfald af hvad den fik, hvis Hs. Majestæts Instrux
til Statsraaderne officielt havde været fremlagt i Retten, i Ste
det for at Retten erholdt den underhaanden som et Kuriosum
at gloe paa. Rigsretsdommen mod Statsraad Fasting angaaende
da maa Nedskriveren enten være blottet for alle juridiske Be
greber, eller maa den være temmelig ujuridisk; thi enten har
Kongen Ret til at forandre efter Godtykke en forhen tågen Be
slutning, og da burde Fasting været frifunden, eller han har
ikke saadan Ret, og da maatte der være overgaaet ham en
langt anden Dom. Rigsretten i Statsraad Colletts Sag har i
Dommen brudt Staven over sig selv, ved at erkjende, at Hr.
Statsraaden vel havde handlet mod Grundloven, men af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
