Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Supplement
I
Leonora: (Til sin Amme) Gaa, Ginevra, pas paa ved denne Dør!
Giv Agt! (Ammen trækker sig tilbage. Døren bliver halvaaben).
Rolla: Hvad er foregaaet? En Maaned uden at see eder?
— et Aarhundrede!
Leonora: Min Fa’r var syg; jeg var bunden til hans Smertes
leje. Ja i denne Stund, idet jeg passerede denne Gade, der er
saa øde og ganske tilspærret med Ruinerne af Lorenzos Pallads,
forekom det mig som om en Skygge sprang frem hvor jeg gik.
Rolla: Hvorfor fritte eder ud? hvorledes vove at gjenkjende
eder? Hvad Fortrolighed kan der være imellem en saa fornem
Families Arving og en ulykkelig Kunstner uden Navn? Nei,
vær I rolig!
Leonora: Siden vor sidste Sammenkomst har jeg næret de
Ængstelser, som fremstille sig nu for min Sjel. Min Fader synes
tvungen i min Nærværelse . . Han skjuler en Hemmelighed for
mig, en Mistanke kanskee . . Ak, dersom han vidste . . .
Rolla: I vilde være forloren? ikke?
Leonora: Ak! . .
Rolla: Hvorfor vende da tilbage til de gamle Forhold? hvor
for gjøre Eder vedholdende i saa farlig en Kjærlighed? Det er,
efter alt, muligt, at eders Fader har fattet Mistanke til eder,
og har ladet En følge Eder. Skyggen, som sprang op paa eders
Vej, er eders Skytsengel, som varslede et Uveir. Vi befinde os
ganske vist ikke meer i Genua; Landflygtighedens Vind har ad
splittet hist og her Lemmerne af eders Familie og Levningerne
af eders Formue; men Slægtsfordomme adskille os fremdeles.
Det vilde være Raseri at glemme det. Hvad Anseelse, jeg end
maatte naae, vil jeg aldrig kunne bøje en genuesisk Patriciers
Stolthed, som tæller tre Doger imellem sine Forfædre. Rolla
kan skabe sig et Navn, men Titler? Et Navn! Hvad er det jeg
siger? I seer, jeg gaaer ikke frem. Jeg er fremdeles den samme
Arbeider, fattig, übekjendt, menneskesky. Ak, skil eders
Skjebne fra min medens det er Tid. Jeg vil, o min Brud! gjen
give eder den Ring, vi vexlede i et vanvittigt Haab. Forlad
mig! glem mig!
Leonora: Skulde I bære det, Rolla?
Rolla: Ja. Jeg har min Steenhugger-Stolthed. Det er mig en
uudholdelig Smerte, at see eder ulykkelig ved min Kjærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
