Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det übekjendte Mesterværk 257
Marqvisen: I er en Stivnakke. Udstillingen, som vi have
mønstret igjennem, tilbyder mærkelige Arbeider saaledes som
det af Rolando fra Pisa, Johan fra Bologna . .
Michel: Jeg er ikke af eders Mening. Det er en Maneer
uden Ynde og Aand. Var der endda nogen Originalitet! Men
nei! de Folk ere ikke andet end Efterlignere. For Pokker saa
studeer kun og kopier kun Naturen! Vær rolig forresten: hvad
vi har i Rom, er ikke bedre. Smagfordærvelsen forbauser mig,
og jeg tænkte ikke, at et Sekel, som aabnedes med Raphael og
Leonardo . . men jeg tier . . I vil beskylde mig for Iversyge.
Marqvien: Gudbevar’s . . Ædelheden i eders Carakteer . .
Michel: Oh, jeg har mange Fiender i Florenz, og det med
altfor megen Ret: Jeg er fød der. Det er den Bebreidelse, man
forekaster mig fra alle Kanter, at jeg er iversyg. Men Den, som
gjør sit Navn bekjendt, maa gjøre Regning paa alle disse Kræn
kelser.
Marqvien: Dog
Michel: Den sørgeligste Dag i mit Liv er den, da hiin unge
Mand af guddommeligt Geni døde, som Himlen havde skjænket
Jorden, døbende ham med et Navn, som mindede om hans Op
rindelse. Jeg traadte ind i hans Huus, hvor Leo den 10de selv
havde begivet sig hen med en Laure. Transfigurationen, et
Mesterstykke af Maleri, stod tæt ved Dødsleiet, og for endnu
meer at lægge Storheden af dette uerstattelige Tab for Dagen,
var dette Mesterstykke ufuldendt. Din Aand, Rafael, har mod
taget de Taarer, jeg fældte over dit Liig! Men, hør, da jeg
forlod Stedet, sagde Vasari mig, at Alles Øine vogtede paa mit
Ansigt, at man havde villet opdage der Tegn paa en hemmelig
Glæde, og at jeg ikke havde faaet Nogen til at troe paa Oprig
tigheden af min Bedrøvelse.
Marqvien: Lad være disse sørgelige Erindringer, og tal ikke
mere om et Tab, som kun I vurderer for uerstatteligt. Skjøndt
I har været fraværende 15 Aar, har I kun Beundrere og Venner
i Florenz. Ophold eder her da nogle Dage forat overtyde eder
derom. Hvem kalder eder tilbage til Rom?
Michel: Mine Disciple, mine Arbeider, Vanen.
Marqvisen: Storhertugen har en ædel Stolthed: Julius den
2dens og Leo den lOdes Hæder lader ham ikke hvile; han elsker
vi. L 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
