Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Supplement
og paa de høje Vindver banke
med sine Vingers fine Fjer,
er nu min Sjel med al sin Tanke.
(Der sidder et Gespenst af den
hist i et Lysthuus kun igjen.)
0 hvad Vidundere den seer!
Men for at kunne uden Feil
dem alle skildre ganske sande,
den for det Himmelske bør være
saa klart Uskyldighedens Speil
som disse Pintseliljers skjære,
1 Perler toe’de, Stjernepande,
min Læbe saa uskyldig reen,
som Rosens der, som nys har slukket
sit hede Purpurs Tørst og drukket
en smeltet Draabes Ædelsteen.
0 hvorfor skulde jeg ikke sige, at jeg saae Forklaredes An
sigter, ikke større end Diamanter eller Kjærmindernes, og at
de bønfaldt Gud om et Velsignelsens Aar for det Land, som
engang var deres Fødeland? I een Rude bølgede gyldne Ax,
og smaa Væsener høstede, en anden rødmede fuld af Kløver,
1 en tredie vævede yndige Sylfer Nationens Farver; Kongens
Navn brændte i en fjerde, og i nok en sad Josefines Genius
omgivet af smaa Engle, der holdt Ax i Hænderne, gyldne og
ikke større end Liljernes Kolber.
Jeg kjendte Mange af de Forklarede. De vare engang alvor«
lige Mænd, Nationens Patrioter, med skyggefulde Pander og
ikke altid blide Øjne. Men nu var Øjet paa Sommerfuglens
Vinge vredere end deres, Perlens Pande mørkere.
Der var Kristian Krohg og Schultz og Knudssøn og Rosen
kranz, den Medlidende. Der var Øvergaard, med Hovedet for
bundet med et hvidt Rosenblad. Han hviftede med en Furukvist,
og der faldt gyldne Korn ned fra den, som bleve til Ax før
de naaede Jorden. „
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
