Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. Digte. Bind 1 423
Storm tappert paa!
Pygmæ-hærens Stormsteg maa Goliath slaae.
Rusende Cyklopes Øje lukkes; thi af hver en Drue
svæver op en liden Taage, lægger sig paa Øjelaaget,
hvor de andre slugte hundredtusind Druers Skodd
gynger sig til Gyngen brister som under Børneflok.
Luften størkne! Mørkt maa her være,
saa Lysets Engle ei høre, at [Frihedens overstr.] viede Skjald
besynger Jordens pralende Djævels, Erobrerens, Ære!
ja mørkt, saa de see ei hans Fald!
Dødens Skygger, reiser eder! løfter Gravens Tag!
Mylrer frem, og skjuler Maanen! graver den i Muld!
Kom, Cains Radd,
med Menneskets førstslebne Morderknivs Blad!
Kom, muggne Skolt
af Første, som Spiir over Mennesker holdt!
Drager, Ugler, Flaggermus, frem svæver paa de tause Vinger!
Kom, hvert Kryb, der (som den blaa Sfinx Filifendel er en liden
vinget Dag) er liig belivnet Klump af Nattens Mulm!
Svæver frem, og ruger over hveren Stjernes Guld!
Mørkets Lumren, Liigkiste-qvalme
for Jordens Fribaarnes Studsen omhylle den Skjald,
der sang Cæsarens Guld-Corporalstok, ei Frihedens Palme,
forbaust ved en sejerdækt Val.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
