- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
16

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Gaarden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I 8-10 Aars Alderen begyndte jeg at digte. Mit
første Digt var til en Jagthund Chasseur og tolkede
min primitive Naturglæde over dette Dyrs udmærkede
Egenskaber.

Først senere begyndte mine Digte at dreje sig om
Kærlighed. Og det er fra samme Tid, at „Den Anden”
begynder at optræde. Siden den Tid har jeg
følt det og føler det stadig saadan, som var mit Jeg
delt i to Jeg’er, mig selv og Den Anden, og saaledes,
at hver Gang der gaar mig noget imod, tager
Den Anden straks Affære og siger: Ja, hvad kommer
det i Grunden dig ved! Og saa føler jeg mig
lettet.

Første Gang, Den Anden hjalp mig, var engang
jeg havde læst et Digt for en af mine ældre Brødre.
Det var et Kærlighedsdigt, og jeg syntes, det var
yndigt, men min Broder grinede ubarmhjertigt af det.
Jeg skulde allerede til at være ulykkelig, men saa
sagde Den Anden til mig, at det skulde jeg da ikke
bryde mig om, for det havde den Rakkerpukkel jo
ingen Forstand paa.

Kun naar jeg var rigtig bange, kunde Den Anden
endnu ikke klare det for mig. Jeg kan saaledes huske
engang, vi var ovre at besøge Proprietær Schwendsen
paa Helgenæs, en brillant Mand, Jordens elskeligste
Mand, man kunde tænke sig. Det er forøvrigt ham,
der i mange Aar har været Bibliotekar i Studenterforeningen.

Men den Nat, jeg taler om her, havde jeg det ikke
godt. Jeg hørte inde fra et Værelse ved Siden af nogle
underlige Lyde, Haarene rejste sig paa mit Hovede, og
jeg troede, at der allermindst blev myrdet et Par
Mennesker. Den Anden forholdt sig ganske passiv, og
det endte med, at jeg klædte mig paa og løb, alt hvad
jeg kunde, „hjem til Mor”.

Næste Dag blev Gaaden opklaret. De mystiske Lyde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free