- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
28

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Skoleliv i Nakskov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Første Violin”. Han havde evindelige Kvaler med
sine Seler, og han afbrød ofte Undervisningen med
det fortvivlede Udbrud:

„Jeg taber mine Bukser, Drenge!”

Et Billede, der ogsaa har fæstnet sig i min Erindring,
er Tesse, staaende op ad Kakkelovnen, lig Eleonora
Christina paa Zahrtmanns Billede, med Frakkeskøderne
slaaede til Side fra sin uhyre Bag.

Tesse var noget af det grimmeste, jeg har set i mit
Liv. Dog maa jeg til hans Retfærdiggørelse sige, at
hans Kone var endnu grimmere. Men de elskede hinanden
over al Maade, og Fru Tesse havde en mildnende
Indflydelse paa sin Gemal. Naar hun kom og besøgte
ham paa Skolen, udstedte han, for hendes Skyld og
for den Kærligheds Skyld, som han bar til hende,
almindelig Amnesti:

„Der er min Kone,” sagde han, „nu skal Du slippe
for denne Gang!”

Vi tilbad Fru Tesse!

Vor Skrive- og Tegnelærer kaldtes Jyden; og ham
glemmer jeg aldrig paa Grund af en Ytring, han
engang fremkom med:

„Nu skal jeg hjem og ha’ Rabarbergrød og anden
varm Spies’!”

Til Religionslærer havde vi Pastor X. Han kaldtes paa
Grund af sin store Højde Langhalm. Og hans Kæreste,
den mindste Dame i Nakskov, lød Navnet Dvergkartoflen.
Og de var paa deres Spadsereture en stor
Fornøjelse for Byen.

Meget godt er der maaske ikke at sige om den
Skole. Men eet Gode var der dog: vi havde ingen
Lærerinder.

Om Sommeren oplevede jeg hver Lørdag den Rædsel
at skulle i Vandet med Skolen. Jeg var meget
bange for at gaa i Vandet, og jeg tog for det meste
Brækpulvere for at blive daarlig og saaledes slippe for
Vandturen. Det var nemlig meget ubehageligt: vi smaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free