Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Undervisning og Konfirmation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den mindste Yngel. Thi min Moder, som vedblev
at faa Børn, kunde ikke paatage sig Undervisningen.
En af disse Opdragerinder hed Frøken Sofie Dauw.
Hun havde Brystsyge, men var elskelig, munter, blid
og venlig. Naar det var Tordenvejr, rullede hun
Gardinerne ned og spillede op til Dans. Men dette forargede
mig, jeg syntes, at naar Vorherre talte til os i Vrede,
saa skulde vi Menneskebørn være stille.
Derfor holdt jeg mere af min Moders Maade at tage
Tordenvejr paa. Hun samlede os alle i Soveværelset,
og der sad vi i dyb Tavshed paa en sortbetrukken Puf,
Moderen i Midten og alle Ungerne udenom, ligervis
som en Høne med sine Kyllinger.
Senere fik vi en anden Dame fra Nakskov, Frk.
Amalie X, som var en fuldstændig Modsætning til
Sofie Dauw: ond, arrig og elskovssyg. Naar vi ikke
vilde kysse hende, tog hun sin Brodérsaks og holdt
den op for Halsen af sig og sagde:
- Ralle, ralle, nu myrder jeg mig!
Vi havde i det hele taget et meget daarligt Indtryk
af hende, og hun kneb os altid. Og naar vi beklagede
os over hende, holdt ganske vist Moder med os, men
Fader holdt altid med hende. Jeg bad til Vorherre, at
Frøkenen maatte dø. Det skete dog ikke, men den
Dag kom, da hun maatte ud af Huset. Vi Børn dansede
af Glæde, og jeg takkede Vorherre.
Moder og jeg gik ofte i Kirke. Men til min Sorg
maatte vi skilles, naar vi kom ind i Kirken, thi der
sad Mændene for sig og Kvinderne for sig. Et sundt
Princip for øvrigt, som burde gennemføres i langt større
Udstrækning!
Fra Gudstjenesten erindrer jeg med Forargelse Altergangen.
Forargelsen kom fra den noget fugtige Degn,
som altid trak Altervinen op med et lydeligt Svup, og
jeg kan endnu den Dag idag ikke høre en Flaske blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
