- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
33

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Undervisning og Konfirmation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lokker sammen og opbevarede dem. De skulde bruges
til at stoppe en Hovedpude med, og paa den skulde
han og hans Georgia „slumre” paa deres Bryllupsnat.
Han fik samlet meget Haar sammen, thi det varede
mange Aar, inden han hjemførte sin Georgia.

Men det med Lokkerne syntes jeg altsaa var noget
af det yndigste, jeg nogensinde havde hørt. Og jeg
besluttede, at jeg vilde følge Eksemplet og berede min
„Georgia” den samme poetiske Hovedhvile.

I Vinteren 1873 gik jeg til Præsten i Nakskov. Her
forargede Provsten mig atter ved at pudse sin Næse
gennem et Hul i Lommetørklædet - jeg syntes
ikke, at den Slags Ting sømmede sig en hellig Mand.

Den 20de April - paa min eneste Søsters Fødselsdag - blev
jeg konfirmeret. Jeg var dybt greben af
den højtidsfulde Handling, men noget urolig. Thi
Søndagen i Forvejen havde jeg været paa Besøg hos min
Gudfader Jessen og havde ved den Lejlighed taget
mit Konfirmationstøj paa. Og Moder havde forklaret
mig, at det var Synd mod Vorherre, som nok vilde
straffe mig for det.

Men jeg afvendte saavel hendes som Vorherres Vrede
ved et Digt, som jeg kaldte

En Bøn.

Fader, Du som troner hist i Himlen,
sku til Jordevrimlen,
sku til mig, som ned paa Knæ mig lægger,
sku til mig, som op mod Himlen strækker
op mod Englevrimlen,
mine Hænder, mens din Aand mig vækker!
Undskyld at jeg tog mit Komf’mationstøj paa,
da jeg over til Jessens monne gaa.

Moder græd af Glæde og forsikrede mig, at nu var
hverken hun eller Vorherre vred paa mig mere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free