Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI. David - XII. Forelskelse, Digtning og andre Sygdome
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og David forsvandt, og da jeg kom derhen, laa han
død paa Vognbunden.
Da var der En, der sagde med fornøjet Røst: „Nu
skal han begraves!” og jeg glemte Sorgen og fik travlt.
David blev lagt i en Cigarkasse, der var polstret med
Hø, og dækket af hvide Lagener, og jeg var Præst
med en af Moders gamle, sorte Kjoler bundet oppe
om Halsen.
Mine Brødre bar Kisten. Bag den kom Præsten og
saa Stuepigen Mine og min Søster. En Grav var gravet
i et Bed under et stort Hægebærtræ, og her blev David
puttet ned. Jeg holdt en gribende Tale over den
Afdøde, skildrede hans store Fortjenester, hans
Elskværdighed, Livsglæde og Trofasthed. Der blev rejst
et Kors paa hans Grav, og paa Korset bar et Stykke
Papir følgende Inskription:
Hvo vil vel krænke Davids, Allikens, Fred
og tage venlig Blomst fra Gravens Bed?
Hvo vil vel bryde Træets Blomst og Blad -
se Himlens Fugl fandt her et Skjul saa glad!
Hvo vil ej hygge om den Plet af Jord,
som gives her til Ringe og til Stor?
Hvo vil ej frede om den Dødes Bo -
her skulle vi dog een Gang finde Ro.
Versene havde jeg fra Nakskov Kirkegaard, og jeg
sørgede dybt over min trofaste Ven og Følgesvend.
Samtidig var jeg dog glad ved, at hans urolige Sjæl
nu havde faaet Fred, som Moder sagde.
Men tre Dage senere gravede jeg ham alligevel op
for at se, hvorledes han nu saa’ ud.
XII
FORELSKELSE, DIGTNING OG ANDRE SYGDOMME
Jeg husker ikke, hvornaar eller hvorledes jeg første
Gang var forelsket. Det vilde være smukt og interessant,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
