- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
62

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV. Skindergade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frederiksberg Allé og sendte sin Husbestyrerinde ind med
smaa Rekvisitionssedler efter Penge.

Hvad han brugte Pengene til, véd jeg ikke.

Han sad vist meget haardt i det. Jeg maatte atter og
atter rundt i Byen for at faa skrevet bag paa Veksler
hos Hegel og Reitzel.

Og sine Lagre, hvor Bøgerne laa i „Materie”, havde
han pantsat til diverse Diskontører, saaledes, at naar vi
skulde bruge Bøgerne, maatte jeg hen hos de Herrer
og laane Nøglerne til vore egne Pakhuse og aflevere
dem igen efter Brugen.

Alt dette undrede mig ikke, thi jeg troede, at saadan
skulde det være.

Men til at begynde med var jeg bange for at være
alene sammen med ham.

Og det skrev sig fornemmeligst fra følgende Begivenhed.

En Dag, da Fuldmægtigen og Mikkelsen var ude at
skaffe Penge til Dækning af nogle Veksler, og jeg var
ene i Indpakningslokalet bag Butikken, gaar Døren til
Principalens Kontor pludseligt op, og han kommer
krybende paa alle fire frem over Gulvet og ind under
det store Midterbord, medens han vifter afværgende
med den ene Haand og hviskende gentager:

- Jeg er ikke hjemme! Jeg er ikke hjemme!

I samme Øjeblik ringer Butiksklokken. Det var en
af vore Bogtrykkere, som spurgte efter Principalen.

- Han er ikke hjemme! siger jeg.

- Hvornaar tror De, han kommer? spørger Bogtrykkeren.

- Aldrig! siger jeg i min store Forfjamskelse.

- Aldrig?

- Ja, det vil sige, det véd jeg ikke, Han er syg,
han er ... han er ikke kommet ind idag.

Bogtrykkeren gaar og slaar Butiksdøren i efter sig.

Men inde i Bagværelset kryber Principalen frem under
Bordet og gaar rolig ind paa sit Kontor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free