Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII. Kjøbenhavn - Dengang - XIX. Ny Torv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spadserende, at man kun rykkede frem Fod for Fod. Men
jo flere, der var, desto rarere havde man det. Man
nikkede og hilste og smilte til hinanden, som var man
en stor Familie. Mikkelsen traf gerne en eller anden
lille Veninde, som han forsvandt med. Det gjorde intet
Skaar i min Fornøjelse, thi jeg holdt mest af at være
alene. Det gør jeg forresten endnu! Og helst de 23
Timer af Døgnet.
XIX
NY TORV
Det var lidt efter lidt gaaet op for min Principal,
at det ikke betalte sig at have Sortimentsboghandel.
Butikken i Skindergade blev derfor opsagt, og efter
nogen Søgen lykkedes det os at finde et Lokale paa
en lav Mezzanin paa Ny Torv, hvor vi flyttede ind.
Jeg var stolt af herefter kun at være Forlægger og
ikke ogsaa „Diskespringer”.
Det var meget besværligt at faa alle Bøgerne
transporteret fra det ene Sted til det andet. Men
Wøldike fandt paa Raad. Jeg blev sendt rundt paa
Bibliotekerne for at laane deres „Bogkasser”, nogle
mærkelige Tingester, der mindede om Hospitalernes
Sygebaarer. Og som sædvanlig viste Folk sig hjælpsomme
imod ham.
Omsider kom vi da i Orden.
Men nogle Dage før Flytningen gjorde jeg mig skyldig
i en „Spøg”, som mærkelig nok ikke drog hverken
Principalens eller Wienes Vrede, men kun en stille,
venlig Formaning ned over mig.
Wøldike havde forskrevet fire vældige, levende Hummere,
jeg tror fra Norge. De laa og kravlede rundt i
en Kasse ude i Køkkenet. Jeg havde faaet Lov til at
gaa i Teatret den Aften, og da jeg kom ud for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
