- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
96

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXI. Ferie - XXII. Skovturene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jeg jo Dorothea paa Lolland, og dels var jeg samtidig
stærkt betaget af Julie, der boede i Frederiksberg Allé.



XXII

Skovturene!

En tre-fire Vogne i Række ud af de flade, lollandske
Veje med de lunende og skyggende Popler langs
Diger og Marker .... Støv, Lærkesang, Duft af Hø
og Kløver ....

Initiativet til disse Ture udgik som Regel fra Helgenæs,
hvor der særlig i Sommerferien var samlet en
Hoben Ungdom, der fyldte Hus og Have, Mark og
Skov med Latter, Sang og ivrige Diskussioner.

Muntrest af alle var Gaardens Ejer, „gamle” Reinhold
Svendsen. Vi kaldte ham „gamle”, fordi den
ene af Sønnerne ogsaa hed Reinhold. Men ingen af os
var yngre end „gamle” Svendsen!

Og hvor vi elskede ham! Han stod for os som Ideal-Faderen.
Vi længtes efter ham, bare han havde været
borte fra os en Time. Naar han fik sin Middagssøvn,
sad og stod vi Vagt udenfor hans Dør, for at han ikke
skulde slippe fra os.

Og som Faderen var ogsaa Børnene. Der udgik
Glæde fra dem, Munterhed og Friskhed. De var som
skabte af et andet Ler end vi andre. Der var „Race” i
dem.

- - -

Kære Fru Wied!

Har Deres Børn og Gæster Lyst til at deltage med
vore ditto i en Pederstrup-Skovtur imorgen. Mødested
Helgenæs Gaardsplads Kl. 1.

Hjertelig Hilsen fra min Kone og
Deres hengivne
S. u. Reinhold Svendsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free