Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXII. Skovturene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jens Peter blev skældt ud af en medlidende ung Dame:
- Saaledes behandler man ikke dødssyge Personer,
sagde hun.
Du er altsaa dødssyg nu, tænkte jeg - og blev
det. Ikke desto mindre besluttede jeg, for at faa Handling
i Dramaet, at leve lidt op, baskede med Armene
og klippede med Øjnene.
- Nu vaagner han! sagde de.
Men jeg sank atter hen.
- Vil du ikke ha’ Mad?
- Jeg vil hjem .... aandede jeg.
- Hvad siger du?
- Jeg vil hjem ....
Det blev nu sat under Debat, hvem der skulde følge mig.
- Jeg kan godt køre alene, sagde jeg - hvis jeg
maa køre i Svendsens lukkede Vogn.
Der slap den ud! Vi paa Holmegaard havde aldrig
ejet nogen lukket Vogn; og jeg ansaa det for noget
af det fornemste at køre i en saadan.
At jeg havde sat hele Komedien i Scene for Vognens
Skyld, betvivler jeg dog; men Udsigten til Køreturen
bragte mit dødssyge Hjerte til at hoppe af Glæde.
Endnu engang tilbød man mig en Ledsager, som
jeg atter afslog. Men Vognen forlangte jeg „slaaet op”.
Dette blev gjort, og hyllet i Tæpper og Plæder
rullede jeg tilbage til Holmegaard. En Kørsel paa 2-3
Timer ....
Paa Vejen var jeg Konge, Kejser, Pave! Jeg sad
bag Glasruden og slog naadigt ud med Haanden til
dem, jeg mødte. Og varede det for længe, inden der
kom Mennesker forbi, hilste jeg med samme
konge-kejser-pavelige Haandbevægelse paa Markens Køer og
Faar eller paa Poplerne langs Vejene eller Hønsene
og Hanerne paa Bøndernes Møddinger.
Dette holdt jeg paa med længe. Saa blev jeg træt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
