- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
106

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIV. Studiestræde II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blive til - otte, men tog altsaa trøstig fat paa
Læsningen hos Skolebestyrer Bagger og Bogføringen hos
Emil Wiene.

Dog, det gik ikke godt, gjorde det ikke.

„Menneskeue er dog nogle underlige Dyr,” læses
det kort efter i Optegnelserne. „Nu, da mit højeste
Ønske er opfyldt, burde jeg saa ikke være glad? Men
tværtimod, jeg har ikke en glad Time, ja, jeg kan godt
sige: ikke et glad Minut.”

Det er Mangel paa Selvtillid, som volder mig al
den Ve.

„Gaar jeg ud til Wiene, da siger „det” i mig: Du
er ikke din Plads voksen! Gaar jeg til Bagger for at
høres i mine Lektier, da hvisker „det”: Du kan dem
ikke! Og saaledes gaar det med enhver Ting, som jeg
foretager mig; altid den samme Utilfredshed, altid den
samme Stemme: Det gaar ikke! Det kan du ikke!”

Jeg saa’ med en Følelse af Beundring blandet med
Misundelse op til min Broder John, der jo var i samme
Kasus som jeg, havde forladt Handelen og var begyndt
at læse til Polyteknikum. Knejsende, med rank Ryg,
gik han frem ad den Vej, han nu havde valgt, glad
og frejdig og sikker paa at naa sit Maal.

Jeg forstod ikke, at han „turde”, forstod ikke, hvor
han hentede det store Mod og den trygge Selvtillid fra.

En Tid haabede jeg, at jeg maaske gik og bar paa
en Sygdom, og at det var Grunden til al min Sorg
og Kvide.

Jeg bad Gud om at skynde sig lidt med at lade
denne Sygdom bryde ud: „Lad den komme jo før jo
hellere, thi denne Tilstand er næsten uudholdelig!”

Samtidig med denne „Humørsyge” kommer noget
andet til, noget, der synes at være min Mangel paa
Selvtillid ganske modsat:

„Det er betænkeligt,” staar der i Optegnelserne,
„saa jeg i den senere Tid har lagt mig efter Kritik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free